EM lakker mod enden. Sikke en oplevelse, det har været at følge med her fra Norge.
Jeg skulle have stået i spidsen for Danmark, hvis det ikke havde været for coronapandemien, og jeg synes faktisk, det har hjulpet følelsesmæssigt at skrive om slutrunden på afstand.
Skuffelsen over at misse EM var meget større, da jeg fik beskeden om udsættelsen i marts 2020.
Nu kender jeg de danske spillere så godt, så jeg har bare været glad på deres vegne efter dette flotte EM.
Søndag aften spiller England og Italien EM-finale, og jeg skal da være helt ærlig og sige, at jeg hepper på italienerne. Det har nok lidt at gøre med resultatet på Wembley for Danmark, og jeg håber virkelig ikke, at 'fodbolden kommer hjem'.
Det har været et flot, underholdende og dramatisk EM. Jeg vil huske det allermest for Danmarks vej til semifinalen, der startede så dramatisk, men jeg vil også huske de fantastiske store øjeblikke i vejen mod semifinalen.
Mikkel Damsgaard og Joakim Mæhle vil jeg især huske, efter de er blevet hele Fodboldeuropas kæledægger.
Hele Danmarks præstation har egentlig været meget iøjnefaldende på grund af det, der skete med Christian, men alligevel leverede de på allerhøjeste niveau uden deres måske allerbedste spiller. Det er ganske enkelt imponerende.
Spillemæssigt har de leveret helt i toppen. Det har været underholdende angrebsfodbold. Kampen mod Belgien, Rusland og Wales er meget fine fodboldkampe. Folk vil have mål og offensiv tankegang, det har de fået, men det har også været baseret på en rigtig fin defensiv.
Nu venter den sidste – og største kamp – finalen, desværre uden Danmark, men som I har kunnet læse her i mine klummer, har jeg haft stor fidus til Italien.
Det ændrede sig lidt efter semifinalen mod Spanien, hvor de fik uventede problemer med den spanske boldbesiddelse, og jeg tror, at finalen kan blive rigtig vanskelig for Italien.
Raheem Sterling bliver rigtig giftig for italienerne, der har gode forsvarsspillere, men vi må også konkludere, at Leonardo Bonucci og Giorgio Chiellini ikke er blandt de hurtigste. Her kan Sterling få en stor mulighed for at blive kampafgørende.
Jeg frygter, at det kan blive en ret kedelig finale, for de to hold ligger godt til hinanden. England er også godt organiseret defensivt og tager ikke så mange chancer. De lader de tre forreste – især Sterling og Harry Kane – styre showet, og det betyder, det kan blive en ret taktisk affære. Og det kommer til at gå ud over underholdningen.
Helt generelt har vi dog set meget mere offensiv fodbold under dette EM, end vi så for fem år siden ved EM i Frankrig. Her vandt Portugal turneringen uden at vinde en kamp i ordinær spilletid.
Vi har set en systemdrejning til 3-4-3, som gør holdene sikre i forsvaret, men som også skaber enorm fremdrift med brugen af wingbacks. Det er et godt kontraredskab, og vi er blevet godt underholdt hele vejen igennem.
Nu vil jeg lade drengene slappe af efter EM, men jeg kommer til at skrive til nogle af dem, når de er tjekket ind i klubberne, så jeg kan lykønske dem med en stor turnering.
Jeg håber også, at du som læser af min klumme har nydt at følge med. Det har været en fornøjelse for mig.
Tak for denne gang – og rigtig god EM-finale.
