Det hollandske EM-landshold har været nødsaget til at aflyse aftenens pressekonference med kort varsel.
Det skriver Sky Sports og Dagbladet.
Landstræner Ronald Koeman og forsvarsspilleren Nathan Aké skulle have deltaget på et pressemøde tirsdag aften før onsdagens semifinalebrag mod England.
Men det bliver ikke til noget.
For den hollandske trup er havnet i transportproblemer.
Togstrækningen mellem Wolfsburg og Dortmund, hvor semifinalen spilles, er nemlig blokeret.
I stedet for en togtur må Hollands landshold nu sætte sig ombord på et fly senere i aften omkring klokken 20.20.
Pressemødet var planlagt til 19.45, men nu arbejdes der på alternative løsninger.
Del: