Kærlighed til fodbold har ingen alder.

Det kan dagens #flagfordanmark-vinder, Christina Groes Andersen, i den grad bekræfte.

Hun er nemlig mor til to helt unge roligans, tvillingerne Anna og Tobias på fire år. Og de har fejret og heppet på Danmark hvert år, lige siden de var halvandet år gamle.

»Deres far er stor fodboldfan, og det har smittet af på børnene, som hepper på Danmark, hver gang der er fodbold. Uanset hvem der spiller,« fortæller Christina Groes Andersen, der var en af de heldige, der skaffede billetter til en af Danmarks kampe i Parken.

Anna og Tobias.
Anna og Tobias.
Vis mere

Og dem gav hun til sin kæreste og svoger.

»Jeg er generelt stolt af det danske hold og af det sammenhold og den styrke, holdet viser. Det synes jeg også, mine børn skal opleve,« fortæller Christina Groes Andersen.

Anna og Tobias på hepper også på Danmark i børnehaven, hvor landsholdet bliver fejret med flag.

Christina Groes Andersen har vundet en landsholdstrøje og et halstørklæde.

Anna og Tobias, da de var halvandet år.
Anna og Tobias, da de var halvandet år.
Vis mere

Vil du også gerne vinde fede EM-præmier?

Som en del af dækningen af EM-slutrunden har B.T. og DBU lanceret kampagnen #flagfordanmark, der skal få danskerne til at vise deres støtte til landsholdet – læs her, hvordan du kan vinde kampbilletter.

Konkurrencen går ud på at vise den mest kreative måde at flage for Danmarks landshold. Alle bidrag er med i B.T.s daglige konkurrence om en landsholdstrøje og et tørklæde.

De bedste og mest kreative bidrag er også med i B.T.s hovedkonkurrence om billetter til en VM-kvalifikationskamp i Parken.

Her kan du se et udvalg af dagens andre fine billeder

Anja Lindblad.
Anja Lindblad. Foto: Privat
Vis mere

Anja Lindblad er gået all in på roligan-udstyret.

Med paryk og dannebrogsbriller.

Tracy Jørgensens søn Daniel Jørgensen har været så heldig at være i Parken til en af Danmarks landskampe.

Og det foregik naturligvis med både landsholdstrøje på og et flag i hånden.

Daniel Jørgensen.
Daniel Jørgensen. Foto: Privat
Vis mere

Landsholdet har brug for din hjælp. Flag på den vildeste og mest kreative måde – hjælp med at gøre Danmark rød og hvid under EM!

Del dine bedste, sjoveste og mest kreative flagbilleder og -videoer med B.T., og vind fede præmier! Send til flag@bt.dk.

Foto: Privat
Vis mere