Rigtig mange danskere elsker landsholdsfodbold.

Og dagens #flagfordanmark-vinder er bestemt ingen undtagelse. For Nick Nielsen og hans datter Gabriella deler en passion – de er nemlig helt tossede med fodbold og landsholdet!

»Hun følger trofast med i Danmarks herrelandsholdskampe, og hun er helt vild med det. Hendes far er lige så tosset med fodbold, og vi er så stolte af, at landsholdet har kæmpet sig op igen efter den forfærdelige episode i den første kamp,« fortæller Nick Nielsen.

Det er naturligvis Christian Eriksens kollaps og hjertestop, som Nick Nielsen refererer til. En hændelse, der sendte chokbølger gennem hele Danmark.

Nick og Gabriella.
Nick og Gabriella. Foto: Privat
Vis mere

Men heldigvis overlevede Christian Eriksen, og han har det efter omstændighederne godt. Og otteårige Gabriella, der går i 1. klasse, har håndteret den uhyggelige oplevelse rigtig fint.

»Vi har talt om det med hende, og så har de været rigtig gode til også at tale med dem (børnene, red.) om episoden i skolen. I den alder er det selvfølgelig rigtig svært at forstå, hvad der er sket, og hvad det betyder, men det var godt at kunne vise, at han var i bedring, og at han har det godt,« fortæller Nick Nielsen

Gabriella er i øvrigt helt vild med netop Christian Eriksen, Simon Kjær og Thomas Delaney.

Hun og hendes far, Nick Nielsen, er dagens vinder i #flagfordanmark-konkurrencen, som du også kan deltage i.

Nick og Gabriella.
Nick og Gabriella. Foto: Privat
Vis mere

Vil du også gerne vinde fede EM-præmier?

Som en del af dækningen af EM-slutrunden har B.T. og DBU lanceret kampagnen #flagfordanmark, der skal få danskerne til at vise deres støtte til landsholdet – læs her, hvordan du kan vinde kampbilletter.

Konkurrencen går ud på at vise den mest kreative måde at flage for Danmarks landshold. Alle bidrag er med i B.T.s daglige konkurrence om en landsholdstrøje og et tørklæde.

De bedste og mest kreative bidrag er også med i B.T.s hovedkonkurrence om billetter til en VM-kvalifikationskamp i Parken.

Her kan du se et udvalg af dagens andre fine billeder

Familien Baggesgaard.
Familien Baggesgaard. Foto: Privat
Vis mere

Familien Baggesgaard hepper på Danmark, og de har naturligvis taget de røde og hvide farver på.

På billedet ses Noah, Julius, far Allan og Alma Sophia.

Også Karina Jacobsen har sendt et billede ind til #flagfordanmark.

Hun og 'tøserne fra Horsens' er i EM-stemning!

Foto: Privat
Vis mere

Landsholdet har brug for din hjælp. Flag på den vildeste og mest kreative måde – hjælp med at gøre Danmark rød og hvid under EM!

Del dine bedste, sjoveste og mest kreative flagbilleder og -videoer med B.T., og vind fede præmier! Send til flag@bt.dk.

Foto: Privat
Vis mere