Det var gode nyheder, som hele Fodbolddanmark blev præsenteret for fredag.

For efter at have været indlagt i seks dage på Rigshospitalet kunne Christian Eriksen nemlig lade sig udskrive efter en vellykket operation.

Og netop den nyhed fandt da også vej til hele verdens mediespalter.

B.T. har derfor samlet et lille udpluk af de mange overskrifter verden over, som den danske stjerne har trukket det seneste døgn.

Christian Eriksen blev hyldet i Parken torsdag aften i forbindelse med Danmarks kamp mod Belgien.
Christian Eriksen blev hyldet i Parken torsdag aften i forbindelse med Danmarks kamp mod Belgien. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Eksempelvis skriver den italienske sportsavis La Gazetta dello Sport om danskeren:

»Gode nyheder – Eriksen udskrevet fra hospitalet.«

Samme melding giver det franske medie L'Equipe om den danske midtbanespiller.

»Seks dage efter hjertestop – Eriksen er blevet udskrevet,« står der.

De danske landsholdsspillere i chok efter Eriksens kollaps i Parken.
De danske landsholdsspillere i chok efter Eriksens kollaps i Parken. Foto: FRIEDEMANN VOGEL
Vis mere

Et hurtigt kig over Atlanten viser desuden, at danskerens helbred også fylder en del i USA, der normalt ikke har fodbold særligt højt oppe på prioritetslisten.

»Eriksen har besøgt sine holdkammerater fredag ​​efter at have forladt hospitalet i København, og han vil nu rejse hjem for at tilbringe tid sammen med sin familie,« skriver CNN.

Det samme gør sig gældende hos ESPN, der citerer Eriksen for at sige tak for den enorme støtte, han har oplevet den seneste uge.

»Tusind tak for de mange hilsener. Det har været utroligt at se og føle.«

Christian Eriksen blev fredag udskrevet fra Rigshospitalet efter at være kollapset med hjertestop sidste lørdag i Parken.

Danskeren har fået indopereret en såkaldt ICD-enhed, der er den type hjertestarter, han skulle have.