Han kan stort set ikke gå rundt på gaden, uden det sker.
For alle ved, hvem han er. Og alle vil have en bid af ham.
Men inderst inde kæmper han faktisk imod. Uden at sige noget. Sådan er vilkårene bare.
Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen er nemlig en vaskeægte superstjerne i Barcelona, lige så snart han bevæger sig uden for en dør og bliver stoppet af fans i den fodboldgale by. For her lever han et liv i enorm berømmelse. Noget, som dog ikke rigtig passer til ham.
»Personligt er jeg måske ikke bygget til det dér fodboldliv,« fortæller forsvarsspilleren i EM-lejren i Freudenstadt.
Det er ellers sjældent, at pressen har mulighed for at snakke med 'AC', som han kaldes.
Det sker dog, når han er samlet med landsholdet.
I den catalanske storklub prøver han derimod at gå lidt under radaren. I hvert fald udadtil.
»Jeg er ikke så god til at snakke om mig selv, desværre. Jeg tager alle komplimenter til mig, men det er også derfor, at I (pressen, red.) ikke ser mig så ofte. Jeg er ikke så god til at have mit navn ude og snakke om mig selv. Ja...det er sådan, det er. Andre må kommentere på mig,« forklarer han videre.
Den sky tilværelse er dog ikke noget, der er kommet snigende med årene.
Sådan har det altid været for Andreas Christensen.
»Jeg er lidt en introvert og sky person. Jeg nyder stadig at have det sociale forhold til verden udenfor. For det har jeg stadig. Og jeg prøver også at være en åben person så meget som muligt,« lyder det.
Af samme årsag har landsholdsspilleren det også bedst med bare at gå rundt i Barcelona-hjemmet, når han ikke befinder sig på træningsanlægget.
Og hvis han endelig bevæger sig ud i bybilledet, så skal det ikke være alt for sent.
»Jeg bruger ikke byen så meget, og ellers passer det mig godt at spise lidt tidligere, end andre gør. For når min familie og jeg er på restauranterne, så er der helt tomt. Og når vi går, så begynder folk at komme. Så det passer perfekt.«
Det er dog ikke længere kun den generte personlighed, som tvinger Andreas Christensen til at opholde sig en del mere i hjemmet, når han altså ikke lige er afsted på én af de utallige udebaneture.
For med rollen som far til to er der nok at se til.
»Det er blevet lidt sværere at tage ud med to børn. Så jeg nyder egentlig bare at være derhjemme, når nu jeg er væk hver anden weekend. Jeg værdsætter virkelig den tid, jeg får med dem,« afslutter han.