»Min kone skal helst ikke vide, hvor mange penge jeg har brugt,« fortæller Thomas Nymann med et grin.

Den 45-årige gartner fra Køge har taget sagen i egen hånd.

Coronakrisen har aflyst byens storskærmsarrangementer, der skulle have været samlingspunkt ved den kommende EM-slutrunde.

Hvad gør man så? Man gør som Thomas Nymann og bygger sin egen bar med tilhørende bodegatilbehør, og derfor er han dagens vinder af B.T.s konkurrence #flagfordanmark, som du også kan deltage i HER.

Foto: Privat
Vis mere

»Hvis vi medregner hele baren, diskolys, fadølsanlæg og lejet mobildiskotek, så løber det op. Alene i flag, lys og Danmarks-gejl har det nok kostet et par tusinde kroner,« fortæller Thomas Nymann, der til lejligheden også har skaffet et billardbord.

»Vi mangler kun en enarmet tyveknægt, men det når vi nok ikke til lørdag,« tilføjer den danske roligan, der regner med at få 30-35 venner og bekendte til EM-fest i weekenden, når Danmark spiller sin første gruppekamp mod Finland.

Thomas Nymann var 16 år gammel i 1992, da Danmark blev europamestre. Han så kampen på storskærm i Fælledparken og husker den løsslupne stemning, som var det i går.

»Efter kampen gik vi hen mod Rådhuspladsen. En politibil havde spændt dannebrog hen over taget. Den stoppede op, og så fik vi lov til at køre med. Vi sad tre skrålende knægte i det åbne bagagerum, mens betjentene selv havde flag ud af vinduerne.«

Foto: Privat
Vis mere

Det var den aften, der startede Thomas Nymanns tradition med altid at se slutrundekampe på storskærm – og når det nu ikke bliver muligt i år, har han altså arrangeret sin egen storskærmsfest.

Vil du også gerne vinde fede EM-præmier?

Som optakt til den kommende EM-slutrunde har B.T. og DBU lanceret kampagnen #flagfordanmark, der skal få danskerne til at vise deres støtte til landsholdet – læs her, hvordan du kan vinde kampbilletter.

Konkurrencen går ud på at vise den mest kreative måde at flage for Danmarks landshold. Alle bidrag er med i B.T.s daglige konkurrence om en landsholdstrøje og et tørklæde. De bedste og mest kreative bidrag er også med i B.T.s hovedkonkurrence om billetter til en VM-kvalifikationskamp i Parken.

Her kan du se et udvalg af dagens andre fine billeder

Thomas Laustsen i Ontario, Canada, flager for Danmark.
Thomas Laustsen i Ontario, Canada, flager for Danmark. Foto: Privat
Vis mere

Thomas Laustsen sender en hilsen hele vejen fra Canada.

Han hepper også på Danmark til EM og flager her foran poolen.

Og selv dyrene vil også være med til at flage for Danmark!

Foto: Privat
Vis mere

Nathasja Egelunds piger er også helt klar til EM-fest.

Her har de iklædt sig de festlige EM-farver.

Landsholdet har brug for din hjælp. Flag på den vildeste og mest kreative måde – hjælp med at gøre Danmark rød og hvid under EM!

Del dine bedste, sjoveste og mest kreative flagbilleder- og videoer med B.T., og vind fede præmier! Send til flag@bt.dk.

Nathasja Egelunds piger er klar til fest.
Nathasja Egelunds piger er klar til fest. Foto: Privat
Vis mere