Helt alvorligt så tror jeg ikke, at vi i Danmark helt har forstået, hvor ekstrem en slutrunde Joakim Mæhle har spillet.

Der er ikke nogen spiller, der for mig bedre indkapsler det charmerende, smukke og tiltrækkende ved landsholdet anno 2021 end vores nordjyske ven.

Angrebsivrig, energifyldt og uden bekymringer. Og så hver eneste gang. Kamp efter kamp.

En situation i det 69. minut sagde det hele, da Yussuf Poulsen i en kontra fra midterlinjen fik fri løbeduel mod et par tjekker. Der var kun én dansk holdkammerat med, da han nåede feltet. Ikke angrebsmakkeren eller en midtbanemand, men Joakim Mæhle.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Hvis ikke landsholdskokken Per Thøstesen mader ham personligt med livretten risotto hele vejen fra Baku til København, forstår jeg ingenting. Den yderside der. Lige ind i skoene på Kasper Dolberg til 2-0.

Det var bare endnu et kapitel til bogen, eller biblen, om Joakim Mæhles EM. Jeg kan love jer, at den højrebenede venstre back ikke bare er en mand, som man render og glæder sig over som fan hjemme i Danmark.

Jeg tør godt melde op, at vi her har tale om en spiller, som er sprunget i øjnene på alle fodboldfans, der har fulgt slutrunden tæt. Og scouts fra Europas storklubber.

Joakim Mæhle har ændret synet på en højrebenet venstre back på det danske landshold. Fra irritationen ved at være låst i det offensive - til fordelen ved at være uforudsigelig, når han både kan gå til baglinjen og ind i banen for at sparke på mål.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Han har driblet, scoret og lavet oplæg. Han har spillet fodbold på et niveau, der gør, at jeg spår ham en plads på hele EM-slutrundens All Star-hold. Jeg forventer det faktisk.

Og der er ikke nogen, der fortjener mere at komme til fodboldens Mekka, Wembley i London, end Joakim Mæhle i den her form og på det her niveau.

Det skal han heldigvis også, for Danmark er altså i semifinalen ved EM. Ikke på pindsvinefodbold og græske tendenser a la 2004, men på at ville have bolden mest muligt og score det mål mere, der dræber modstanderens chancer.

Også selvom varmen i Baku og sikkert også nervøsiteten ved at være i en EM-kvartfinale ikke var lig med den bedste danske holdpræstation ved EM mod Tjekkiet. Men Danmark spillede stadig pasningsfodbold, når pladsen var der – og gik efter det næste mål.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Jeg har hørt mange turnere med postulatet, at det ikke handler om at spille godt, men at vinde, når jeg har glædet mig over det gode fodboldspil. Når jeg har krævet, at der også skal spilles god fodbold.

Jeg mener ikke, der er noget modsætningsforhold mellem de to ting. Og det her landshold understreger min pointe om, hvorfor det er så vigtigt OGSÅ at spille godt, når man vinder.

Har I set gaderne i hovedstaden for tiden? Jeg var selv i for en uge siden, hvor jeg ikke fik set trøjerne i det københavnske eller hørt landsholdssangene, der strømmer ud af vinduer på kampdagen.

Men jeg landede alligevel til gader med rød-hvide trøjer på både mænd og kvinder, piger og drenge dagen derpå. Danskerne er stolte af det her hold. Ja, fordi de vinder og bare er gode drenge.

Men jeg er stensikker på, at det også handler om den måde, Kasper Hjulmands drenge spiller fodbold på.

Vi glæder os til at se det her landshold spille. Jeg glæder mig for første gang i mange år til hver eneste landskamp.

Og jeg glæder mig helt sindssygt til at se dem spille på Wembley i EM-semifinalen på onsdag!