Jeg fik et godt spørgsmål forleden. Hvor går grænsen mellem en klumme, hvor jeg er lidt mavesur og mellemfornøjet over Danmarks EM, til jeg tipper over til godkendt eller bragende succes.

De hurtige svar er:

Ryger Danmark ud i gruppen, bliver det en rasende omgang. Mavesur, hvis det sker i ottendedelsfinalen. Godkendt og glad, hvis Danmark lander i kvartfinalen. Og hænderne over hovedet ved en dansk semifinale.

Det fortæller også meget godt, hvordan mine forventninger er til Hjulmand og co. For Danmark har altså et godt landshold. De 11 forventede startere tæller blandt andre en topmålmand fra Premier League, en nykåret Champions League-vinder og spillere med godt med spilletid i Serie A, Bundesligaen, La Liga og Premier League.

Det er svært at bede om meget mere for et dansk landshold. Men derudover kigger jeg også på det, som jeg har set fra landsholdet gennem de seneste år – og ikke mindst de seneste måneder. Fra Åge Hareides opbygning af en ny bund og vind-for-alt-i-verden-indstilling til Kasper Hjulmands flødeskum på toppen med et mere dynamisk hold med mere kreativ tilgang til det at producere chancer og skabe en kamp.

Danmarks niveau i marts var højt. Sejren over Østrig var den hidtidige kulmination.

Lad os bare tage Eriksen som det fine eksempel på, hvad der er sket i den udvikling. Under Åge Hareide var Danmarks succes ekstremt afhængig af Eriksens niveau og bidrag. En dårlig dag for Eriksen var en dårlig dag for landsholdet.

Nu er Eriksen en del af et hold, hvor han stadig bidrager med pres-energi og pasningssikkerhed, men godt kan falde ud af en kamp, uden det behøver forværre Danmarks chancer for point og sejr. Det betyder ikke, at jeg ikke ønsker Christian Eriksen i topform til EM, for han er stadig Danmarks bedste markspiller. Og det er præcis Eriksen, der kan skubbe Danmark succesfuldt igennem den mulige kvartfinale.

Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Skal det hele løfte sig til det elektriske for Danmark, er der brug for, at Eriksen løfter sit mål- og assist-bidrag til Hareide-højderne samtidig med, at hjemmepublikummet indtager Parken med vildskab under EM. Det er så stor en fordel, at man kan spille tre gruppekampe på hjemmebane, at jeg ikke vil kunne tåle, hvis ikke det også medfører den andenplads i gruppen, som sender Danmark problemfrit videre til ottendedelsfinalen.

En ottendedelsfinale mod toeren fra en gruppe bestående af Italien, Schweiz, Tyrkiet og Wales. Hvis Italien som forventet vinder den gruppe, er det svært at få en bedre mulighed for at komme i kvartfinalen end mod en af de tre resterende nationer.

Derfra bliver det svært at regne resten af EM-vejen ud, men det betyder heller ikke det store. For kvartfinalen vil være det godkendte for mig, og en semifinale bliver dermed skillelinjen for jubel.

Det lyder måske vildt, når vi stadig taler om Danmark. Men det her hold har selv gjort sig fortjent til de store forventninger. Så lad os bare komme i gang med EM i Parken.