KOMMENTAR

Frankrig har været min favorit gennem hele optakten til dette EM. Jeg så dem på stadion et par gange sidste år, og de imponerede mig voldsomt. Fantastiske individualister, en imponerende dynamik og fysik – og en status som værtsland. Titlen burde ligge lige til Dimitri Payets højrefod.

Frankrig kan stadig ende med trofæet i Paris om små to uger. Men jeg er ikke længere så sikker, som jeg var, inden EM begyndte. Søndag var de franske stjerner i tovene i næsten en time mod et irsk hold, der ikke hører til blandt turneringens ti bedste.

Indtil Antoine Griezmann fik vendt det hele på hovedet med to scoringer og en fremprovokering af en irsk udvisning, havde franskmændene store problemer overalt på banen. Det ændrede sig i 1/8-finalens sidste halve time, men det dårlige og usammenhængende spil spreder alligevel bekymring her i værtslandet.

Antoine Griezmann scorer sit andet mål i kampen mod Irland
Antoine Griezmann scorer sit andet mål i kampen mod Irland Foto: VALERY HACHE
Vis mere

Det gør det med god grund. Fire kampe inde i EM mangler ’Les Bleus’ fortsat at levere en overbevisende præstation, der retfærdiggør den favoritværdighed, de havde inden turneringen begyndte.

Frankrig var ikke uheldig med at vinde åbningskampen mod Rumænien, og værterne havde enorme problemer med at få hul på både Albanien. I begge kampe kom sejrsmålet først i de døende minutter – og i den sidste gruppekamp mod Schweiz kom det aldrig.

Franskmændene havde derfor brug for at se deres landshold levere det, de havde forventet af dem mod irerne – i dét, der ligner den sidste overkommelige opgave inden kommende kampe mod bedre modstand.

Men igen blev franskmændene efterladt skuffede af deres landshold. De fik deres sejr, javist – og den er de glade for. Men der er ikke meget af det, som det franske landshold indtil videre har vist, der peger i retning af ’Les Bleus’ som en kommende europamester. Tværtimod peger det mere i retning af en snarlig exit for værtsnationen.

Er skuffelsen stor over det franske landshold generelt, er den hovedrystende og nærmest opgivende i forhold til Paul Pogba. Juventus-stjernen har enorme forventninger liggende på sine atletiske skuldre, men han har indtil videre ikke formået at løfte bare en smule af dem.

Det fik søndag den tidligere engelske landsholdsangriber, Gary Lineker, til at lufte ideen, om hvorvidt den franske midtbanespiller er den mest overvurderede spiller i verden?

Det mener jeg er at tage munden for fuld. Pogba er en fremragende fodboldspiller med mange af de attributter, det kræver at blive blandt verdens bedste fodboldspillere. Men lige nu er han ikke blandt dem. I hvert fald ikke bedømt på dette EM.

Paul Pogba (th.) sætter en hård tackling ind mod Irlands James McCarthy  
Paul Pogba (th.) sætter en hård tackling ind mod Irlands James McCarthy   Foto: Kai Pfaffenbach
Vis mere

Pogba ligner en mand drænet af presset fra en krævende værtsnation. Det var af mange forventet, at dette EM skulle være turneringen, der katapulterede hans stjernestatus helt op øverst på himmelen. Men det er indtil videre ikke sket. Langtfra endda.

Pogba åbnede turneringen med en dårlig kamp og en udskiftning, og det har øjensynligt sat gang i en negativ spiral. Den spiral blev der ikke ændret på mod irerne søndag. Tværtimod fik den tilført yderligere fart, da den 23-årige midtbanemand sendte Frankrig i problemer ved at begå det klodsede straffespark, der sendte irerne foran.

Jeg har dog endnu ikke opgivet Paul Pogba. Et par dage før EM begyndte, besøgte jeg hans barndomsklub i en af Paris’ østlige forstæder. Her blev hans mentalitet og evne til at komme igen rost i mindst lige så høje toner som det fysiske talent, han tydeligt bærer rundt på.

Dén skal Paul Pogba finde frem. Og for Frankrigs skyld skal han gøre det inden på søndag, når Frankrig spiller kvartfinale.  De blå har brug for det.