»Og så er der også lige dem her. To guldmedaljer fra Belgien og en sølv fra cuppen i Italien«
Tre massive medaljer ligger på spisebordet hos familien Mæhle i nordjyske Østervrå. En lille by med knap 1.300 indbyggere.
»Det har jo været en vild rejse, Joakim har været på«, fortæller Annemette Mæhle,
Hun er mor til den danske landsholdspiller Joakim Mæhle.
Medaljerne vidner om den udenlandske succes, som forsvarsspilleren har haft de seneste år i udlandet.
Men nu er succesen også kommet til landsholdet. Endda i stor stil. Her starter han inde i alle kampene og var sågar sidste målscorer i kampen mod Rusland.
»Da Joakim scorede. Det var helt vildt. Vi jublede allesammen«, fortæller den stolte mor, som B.T. møder i Joakim Mæhles barndomshjem.
Det samme kan man roligt sige at resten af den nordjyske hjemby, Østervrå, gjorde mandag aften under kampen.
Den lokale bager har solgt kager med Joachim Mæhles spillernummer, nummer fem, og tøjforretningen Høyrup har meldt udsolgt for trøjer fra landsholdspillerens italienske klub Atalanta. Nu er der kun et par til udsmykning tilbage.
»Rygterne siger godt nok, vi er de eneste, der handler Atalanta trøjer, men hvis vi ikke repræsenterede byens dreng, hvem skulle så?«, fortæller indehaver Karsten Høyrup.
TIl gengæld er baglokalet godt fyldt med signerede trøjer. Karsten Høyrup er fan af Joakim Mæhle. Han er på sin vis helt tæt på familien.
»Så har jeg netop hyret Marko – han har sabbatår.« Marko er Joachim Mæhles 21-årige lillebror, som bor hjemme hos forældrene.
Hvordan er det at arbejde mellem så mange trøjer, der hylder din bror? Og med en chef som fan?
»Det er sgu meget sjovt. Vi får nogle minutter til at gå med det. Jeg er jo bare så stolt af ham«, fortæller Marko Mæhle.
Marko er en af de personer, der kender sin bror bedst. Han har nemlig daglig kontakt til Joakim Mæhle – også mens EM står på:
»Han har taget sin bærbare computer med – så spiller vi lidt Counter-Strike og Call of Duty om aftenen, når han har fri, og han har brug for en pause«, fortæller Marko Mæhle.
På den anden side af bycenteret i Østervrå ligger byens stolthed. Hallen.
Her venter Michael Thomsen. Han er, siden Joakim Mæhle kom på landsholdet, blevet udnævnt som pressechef for idrætsforeningen. Og så er han en af Joakims gamle klassekammerater og gode venner i dag:
»Når Joakim spiller og Østervrå bliver nævnt, så retter man lige ryggen. Det er så stort«
I boldklubbens lokaler står pokalerne på række indenfor – men det Michael Thomsen er mest stolt af, hænger tæt på kantinen. De indrammede, signerede trøjer.
»Det er Joakim, der har sendt dem: 'Til Østervrå' står der. Han sender altid en, når han opnår noget nyt. Så vi har nogle stykker«, fortæller Michael Thomsen, mens han stolt viser den landsholdstrøje frem, Joakim Mæhle havde på, da han scorede mod Østrig.
»Det er kæmpe stort. Jeg tror ikke, du vil finde en eneste her i Østervrå, der vil modsige det«.
Og den tese har Michael Thomsen sådan set ret i. På parkeringspladsen foran byens Meny er det ikke alle, der ser fodbold, men alle ved, hvem byens dreng er:
»Jeg ser virkelig op til ham. Han er virkelig god«, fortæller Jacob Andersen på 13 år.
Hjemme hos familien Mæhle blander medaljerne sig i en potpourri af børnebilleder af det danske fodboldlandsholds nummer fem.
»Her er et fra Joakims første fodboldkamp«, fortæller Joakim Mæhles mor, Annemette Mæhle.
»Han skulle ud og se sin storebror Daniel spille. Han havde fået et par fodboldsko til at gå i. Men han ville altså på banen. Og det endte han så med at få lov til.«
Joakim Mæhles rejse fra Østervrå miniputter til trofæerne på spisebordet har været lang – selvom han endnu kun er 24 år.
Han begyndte med fodbolden i Østervrå idrætsforening, hvor både farfar, far og storebror også har slået sine folder.
Faktisk har faren Ole Mæhle været i besiddelse af klubrekorden for flest senioroptrædener.
Som 12-årig kom Joakim Mæhle til AaB’s u13 hold.
»Det var ikke altid nemt. Jeg husker engang, vi snakkede med Joakim om, at det var okay at stoppe. Og han kiggede på mig og sagde: 'Ved du hvad, mor? Hvis man ikke tror på det, så kan man ikke’«, fortæller Anemmette Mæhle.
Med hårdt arbejde lykkes det ham i 2016 at få debut på førsteholdet i AaB.
Han blev efter et år på førsteholdet solgt til belgiske Genk, og i dag spiller han for det italienske tophold Atalanta. Og ikke mindst det danske landshold.
»Vi håbede jo bare på, at han fik chancen i Superligaen. Så at han spiller i Italien nu og på landsholdet, det er slet ikke til at forstå«
»Både Joakim og os håber jo på, at den her historie kan hjælpe nogle drenge og piger til at nå deres drøm. At man ikke nødvendigvis behøver at have det allerstørste talent for at kunne opnå det, man ønsker. Men man skal kæmpe for det«, fortæller Annemette Mæhle
