I gamle dage, under Den Kolde Krig, var det russerne, vi frygtede. Dengang signalerede det noget frygtsomt, når der blev advaret om, at »russerne kommer«.
I en lidt mere jordnær kontekst anno 2021 skal vi glæde os over, at det er russerne, der kommer til Parken, når kampen om videre adgang i EM-slutrunden skal stå. Og ikke Danmark, der skal til Sankt Petersborg. For det russiske landshold har i årevis været markant bedre hjemme end ude.
At Danmark fik hjemmebanefordel i kampen mellem de to værtsbyer, København og Sankt Petersborg, blev afgjort ved lodtrækning for halvandet år siden og kan vise sig at blive afgørende for Danmarks muligheder.
Den fornemme russiske præstation ved EM-slutrunden i 2018 i eget land var nemlig den eneste gang i mere end ti år, at Rusland kom videre fra et gruppespil i en stor slutrunde. Indsatsen ved både VM i 2014 i Brasilien og EM i 2016 i Frankrig var nærmest patetisk og betød i begge tilfælde et farvel til landstræneren.
Mange i Rusland havde håbet på, at den nuværende landstræner, Stanislav Cherchesov, ville være i stand til ikke bare at gøre russerne stolte over deres landshold i 2018. Men at han også ville kunne indlede en ny æra. Sådan er det ikke gået.
To gange har Rusland kikset oprykningen til niveau A i Nations League, og selvom russerne forholdsvis ubesværet kvalificerede sig til EM-slutrunden, blev der ikke drukket mange flasker vodka af den grund. Rusland var i en superlet pulje og blev nærmest ydmyget af Belgien to gange.
Den store krise indtraf først sidste efterår, nærmere bestemt 18. november 2020. Her kunne Rusland sikre sig oprykning til det højeste niveau i Nations League ved at vinde udekampen mod Serbien. Men det gik helt galt.
Ved pausen var Rusland bagud med 0-4 (!), hvorefter Cherchesov flåede fire mand ud. Indsatsen og nederlaget på 0-5 var årsagen til et rasende efterspil i de russiske medier, hvor Cherchesov sarkastisk blev beskyldt for stadig at »se fodbold nede fra målet«. Cherchesov er tidligere landsholdsmålmand.
Landstrænerens reaktion oven på ydmygelsen i Beograd var typisk for hans måde at køre landsholdet på. Han skifter meget ud mellem spillerne og sætter folk af for et godt ord, hvis de ikke præsterer. Det har vi også set ved EM-slutrunden, hvor de to største syndere fra 0-3-kampen mod Belgien, målmand Anton Shunin og forsvarsspilleren Andrey Semenov, omgående blev sat af.
Det er rimeligt at sige, at Rusland ikke på noget tidspunkt har haft det, man kunne kalde et stabilt maskinrum. Kun Georgi Dzhikiya kan med ro i stemmen kalde sig fast mand i det russiske forsvar.
Det faktum, at Chechesov overhovedet har udtaget den aldrende Jurij Zjirkov til truppen og også forsøgte at hidkalde målmand Igor Akinfeev, der stoppede på landsholdet i 2018, bidrager også til billedet af en træner, der er i tvivl om både sit personale og sin spillestil.
Det har heller ikke gjort Cherchesovs arbejde nemmere, at den russiske liga er markant svagere nu end for blot fem år siden. De russiske fodboldstjerner har aldrig været glade for at forlade deres hjemland. Kun fire ud af 26 spillere i EM-truppen spiller i Vesteuropa. Den svage russiske Premier League er et voksende problem for hele den russiske fodboldscene.
Bundlinjen før Danmarks afgørende puljekamp er derfor, at det er et gunstigt tidspunkt at møde Rusland på. Russerne kommer oven i købet til Parken uden tilskuere. Mens 25.000 rød-hvide fans vil drive danskerne frem.
Vi får ganske enkelt ikke bedre betingelser.
Det er meget apropos to af de få spillere fra vesteuropæiske ligaer. Aleksandr Golovin fra Monaco og Aleksei Miranchuk fra Atalanta har haft hver sin fine sæson. De er dygtige teknikere, hvilket Miranchuk gav et smukt eksempel på med sit brillante mål mod Finland. Deres primære opgave er at sætte den kæmpestore forward, Artem Dzyuba, op foran målet.
Området omkring de tre centerbacks og de to spillere på den centrale midtbane. Én ting er, at belgierne kunne skabe så mange chancer, som tilfældet var. Noget andet, at Finland faktisk også kunne. Hurtige pasninger i området foran det russiske straffesparksfelt er ikke russernes livret. En opgave for Mikkel Damsgaard og måske Kasper Dolberg.
Det gode råd herfra skal være at komme ud med den samme energi som mod Belgien. I moderne fodbold kan tålmodighed ende som et mantra fra helvede, for hvorfor er det, vi skal spilde en halvleg med at trille bolden rundt, når vi SKAL vinde? Præmisserne er helt klare. Så lad os komme derudad med det samme og give russerne en fornemmelse af, at deres opgave er umulig.
Frankrig: 40 %
Italien: 25 %
Belgien: 25 %
Portugal: 10 %
