Tjekkiet er selvfølgelig gode.

Altså, hvad er det lige, vi forventer, når vi har spillet os i kvartfinalen ved en EM-slutrunde? Bortset fra Ukraine og måske Schweiz kan jeg dog ikke se et hold, jeg hellere vil møde blandt de otte kvartfinalister. Danmark må være svage favoritter.

Tjekkiet oplever lige nu den samme eufori omkring deres landshold, som vi selv gør. Efter en lang periode, hvor tjekkerne har sukket efter spillere, der kunne løfte arven fra Pavel Nedved, Karel Poborsky, Patrick Berger, Milan Baros og Tomas Rosicky.

Det var dem, der tegnede de store tjekkiske hold fra EM 1996 og EM 2004, hvor de i øvrigt slog Danmark klart i kvartfinalen. Dengang blev det 3-0 til tjekkerne. Sådan går det ikke igen.

Den tidligere anfører på landsholdet Rene Henriksen i duel med Tjekkiets Jan Koller i 2004.
Den tidligere anfører på landsholdet Rene Henriksen i duel med Tjekkiets Jan Koller i 2004. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Tjekkiet er en forholdsvis ny, selvstændig nation, grundlagt efter opdelingen af Tjekkoslovakiet i 1993. Men den er gammel nok til at have haft følelsen af, at de gode, gamle fodbolddage aldrig ville komme tilbage. Så sent som i marts 2019 kommenterede jeg det tjekkiske landshold i en EM-kvalifikationskamp på Wembley, som England vandt 5-0 uden at overanstrenge sig. Pinligt.

Et halvt år senere mødtes de to hold i Prag, og jeg vil påtage mig at datosætte begyndelsen på den tjekkiske genrejsning til netop denne dag. Den 11. oktober 2019. Tjekkiet kom bagud med det samme, men med en vældig kraftudladning fik de trængt englænderne længere og længere tilbage og vandt 2-1 på en sen scoring.

Det resultat og den efterfølgende kvalifikation til EM-slutrunden gav tjekkerne troen på, at den nye træner, Jaroslav Silhavy, kunne skabe en ny storhedstid. Det har den erfarne træner så gjort ved at bygge et hold op omkring en række nuværende og tidligere spillere fra Slavia Prag. Præcis som Richard Møller Nielsen gjorde det med spillere fra Brøndby i 1992. Det tjekkiske hold har efterhånden spillet sammen i flere år og udgør en stærk enhed.

Slavia Prag har i flere sæsoner gjort en fornem figur på den europæiske fodboldscene og gik i øvrigt ubesejret igennem den tjekkiske liga i 2020/21. Det giver et godt indtryk af holdets niveau, at spillere som Vladimir Coufal og Tomas Soucek fuldkommen ubesværet har klaret springet fra Slavia til West Ham United i den engelske Premier League. Ja, den centrale midtbanespiller Tomas Soucek var ganske enkelt en af de bedste spillere i verdens bedste liga i den netop afsluttede sæson. Soucek er også den største profil på landsholdet, en arbejdsom, elegant og særdeles målfarlig midtbanespiller.

Patrick Schick skal naturligvis også nævnes. Den 25-årige angriber er samlet set blevet handlet for mere end en kvart millard, og han har for alvor vist sine kvaliteter frem ved denne slutrunde. Det brillante mål fra banens midte mod Skotland står tydeligst på nethinden, men generelt har han været den af de bedste angribere ved slutrunden med fire mål i fire kampe.

Som hold betragtet har Tjekkiet været op og ned ved slutrunden. Sejren på 2-0 over Skotland var ikke så overbevisende, som cifrene antyder. I den uafgjorte kamp mod Kroatien tabte tjekkerne fuldkommen initiativet efter pausen. Mod England blev det 0-1 i en kedsommelig affære. Tjekkiet gik videre som en af de bedste treere.

Endelig var der den meriterende sejr på 2-0 over Holland. Det var flot, men det var først, da Holland blev reduceret til ti mand, at tjekkerne fik overtaget. Det slap de til gengæld aldrig igen. Det skal de have kredit for. I den kamp fik målmand Tomas Vaclik afgørende betydning, idet han reddede en friløber ved stillingen 0-0 30 sekunder før den hollandske udvisning. Sevilla-reserven Vaclik har måske været EMs bedste målmand.

Bundlinjen siger, at solide Tjekkiet har haft marginalerne med sig. Og det har man sjældent i en hel slutrunde.


Jeg vil mene, at det er Tomas Soucek. Den hovedstødsstærke midtbanemand dukker konstant op i modstanderens straffesparksfelt. Han scorede hele ti mål for West Ham i 2020/21. Kendere vil huske ham fra FC Københavns europæiske møder med Slavia Prag i 2018.


Hidtil er det gået godt, men de to krigere i Tjekkiets centrale forsvar tager mange chancer. Både Ondrej Celustka og Tomas Kalas har en uvane med at kaste sig hovedkulds ind i alle dueller, og det kan koste både straffespark og røde kort, hvis timingen svigter.


Der er gode muligheder på siderne. Specielt Tjekkiets venstre forsvarsside er sårbar, hvad enten det nu bliver den lille Jan Boril eller den højrebenede Pavel Kaderabek, der spiller. Det var lige før, vi skulle lægge Joakim Mæhle over i højre side. Det kunne man jo sagtens.

  1. England: 30 pct.
  2. Italien: 30 pct.
  3. Belgien: 20 pct. (denne blog er skrevet før Belgien røg ud til Italien fredag aften, red.)
  4. Spanien: 20 pct.

Andre læser også