»Jeg har prøvet banen af, og det fungerer fantastisk med de små flag,« lyder det fra Ahrnt Clausen.

Dagens vinder af B.T.s konkurrence #flagfordanmark har valgt at udsmykke sin private golfgreen hjemme i haven med små dannebrogsflag til ære for fodboldlandsholdet.

Ahrnt Clausen, der bor på en landejendom i Fredensborg med 20.000 kvadratmeter tilhørende park, er fan af både landsholdet og golf, og derfor var det en oplagt kombination som opvarmning til den kommende EM-slutrunde.

»Greenen har syv huller og er lavet med kunstgræs. Søren Hansen (professionel golfspiller, red.) har prøvet den af, og her går vi ofte og hygger os både privat og i forbindelse med vores virksomhed,« fortæller Ahrnt Clausen, der til daglig driver et rådgivningsfirma indenfor ejendomme og byggeri med sin søn Michael.

Lille Viggo på ti måneder i fuldt sæt i gang med at teste den pyntede green af.
Lille Viggo på ti måneder i fuldt sæt i gang med at teste den pyntede green af. Foto: Privat
Vis mere

Når Danmark 12. juni sparker EM i gang mod Finland på hjemmebane i Parken, regner Ahrnt Clausen med at gøre et stort nummer ud af det.

»Vi sætter en fladskærm op på terrassen, og så kommer vi til at sidde 10-15 mennesker for at grille, drikke bajere og se fodbold. Vi råber og skriger og håber på det bedste. Jeg tror, at vi som minumum kan nå semifinalen,« fortæller Ahrnt Clausen.

På billedet ses Ahrnt Clausens ti måneder gamle barnebarn, Viggo, i sit fodboldtøj teste golfgreenen af.

Ahrnt Clausen har vundet en landsholdstrøje og et halstørklæde i #flagfordanmark-konkurrencen, som du også kan deltage i.

Ahrnt Clausens green.
Ahrnt Clausens green.
Vis mere

Vil du også gerne vinde fede EM-præmier?

Som optakt til den kommende EM-slutrunde har B.T. og DBU lanceret kampagnen #flagfordanmark, der skal få danskerne til at vise deres støtte til landsholdet (Læs her, hvordan du kan vinde kampbilletter).

Konkurrencen går ud på at vise den mest kreative måde at flage for Danmarks landshold. Alle bidrag er med i B.T.s daglige konkurrence om en landsholdstrøje og et tørklæde.

De bedste og mest kreative bidrag er også med i B.T.s hovedkonkurrence om billetter til en VM-kvalifikationskamp i Parken.

Her kan du se et udvalg af dagens andre fine billeder

Der flages med dannebrog i Brasilien.
Der flages med dannebrog i Brasilien. Foto: Privat
Vis mere

Det er ikke kun i Danmark, at danskerne flager for Danmark.

I Brasilien har Sune Hagenflindt hængt det røde og hvide flag op til ære for landsholdet.

Små dannebrogs-tatoveringer.
Små dannebrogs-tatoveringer. Foto: Privat
Vis mere

Charlotte Kraak fejrer landsholdet og Danmark med små klistermærke-tatoveringer af det danske flag.

Komiker Torben Chris er også med til at flage for Danmark. Han har stor kærlighed til det danske landshold, og så har han faktisk været på en ret legendarisk bytur med ingen ringede end Peter Schmeichel. Få hele historien her.

Landsholdet har brug for din hjælp. Flag på den vildeste og mest kreative måde – hjælp med at gøre Danmark rød og hvid under EM!

Del dine bedste, sjoveste og mest kreative flagbilleder og -videoer med B.T. og vind fede præmier! Send til flag@bt.dk.

Komiker Torben Chris.
Komiker Torben Chris. Foto: Privat
Vis mere