Det rød-hvide dannebrogsflag kan bruges til mere, end man tror.

Selvom det danske flag normalt hejses i en flagstang eller bruges til at pynte op ved festlige lejligheder såsom en fødselsdag, er det også et nyttigt redskab, når en træt pige falder i søvn i bussen.

Det erfarede Birgitte Henriksen, hvis datter Linea, der i dag er 15 år, fik brug for noget at varme sig under efter en lang dag til håndboldstævnet Svane Cup i Aalborg i 2018. Birgitte Henriksen er dagens vinder af B.T.s konkurrence #flagfordanmark, som du også kan deltage i.

Til håndboldstævner har Birgitte Henriksen og de andre altid masser af festlige ting med til at heppe på de forskellige hold, heriblandt et dannebrogsflag.

Linea fik sig en lur under Dannebrog.
Linea fik sig en lur under Dannebrog. Foto: Privat
Vis mere

»Til sådan et stævne er det jo tidligt op og sent i seng. På vej hjem faldt Linea i søvn i bybussen med flaget viklet om sig. Vi spiller i hvide bluser og røde shorts, så det er jo oplagt at have dannebrog med, og det blev så til en dyne for en dag,« fortæller Birgitte Henriksen, der har vundet en landsholdstrøje og et halstørklæde.

Vil du også gerne vinde fede EM-præmier?

Som optakt til den kommende EM-slutrunde har B.T. og DBU lanceret kampagnen #flagfordanmark, der skal få danskerne til at vise deres støtte til landsholdet – læs her, hvordan du kan vinde kampbilletter.

Konkurrencen går ud på at vise den mest kreative måde at flage for Danmarks landshold. Alle bidrag er med i B.T.s daglige konkurrence om en landsholdstrøje og et tørklæde. De bedste og mest kreative bidrag er også med i B.T.s hovedkonkurrence om billetter til en VM-kvalifikationskamp i Parken.

Her kan du se et udvalg af dagens andre fine billeder

Foto: Privat
Vis mere

På vandet bliver der i den grad også flaget for Danmark!

Her er det i de københavnske kanaler, hvor der danses i rødt og hvid fra top til tå og med de danske flag vajende i vinden.

Flag på Kreta.
Flag på Kreta. Foto: Privat
Vis mere

Også i udlandet vajer det danske flag. Her er det på Kreta, hvor Claus har hejst de røde og hvide farver.

Vil du være med i konkurrencen om landsholdspræmier og billetter til efterårets VM-kvalifikationskampe i Parken? Send dit bedste Dannebrogs-billede eller video til flag@bt.dk. Læs mere om #flagfordanmark HER.

Larz Thielemann og hans venner hepper på Danmark.
Larz Thielemann og hans venner hepper på Danmark. Foto: Privat
Vis mere

I Espergærde hepper Larz Thielemann og hans herreklub på Danmark med god mad, vin og fadøl. Sådan så det ud, da de tilbage i 2006 jublede med resten af Danmark, da landsholdet slog Island i en EM-kvalifikationskamp.

Også de kendte vil være med til at flage for Danmark. Her er det tv-vært Lisbeth Østergaard, der gemmer på en vild landsholdshistorie.

Landsholdet har brug for din hjælp. Flag på den vildeste og mest kreative måde – hjælp med at gøre Danmark rød og hvid under EM!

Del dine bedste, sjoveste og mest kreative flagbilleder- og videoer med B.T., og vind fede præmier! Send til flag@bt.dk.

Lisbeth Østergaard flager for Danmark.
Lisbeth Østergaard flager for Danmark.
Vis mere