Christian Eriksens forfærdelige kollaps har ramt hele fodboldverdenen.

Og lørdag var danskerens situation også nået helt til Sankt Petersborg i Rusland.

Her dedikerede den belgiske verdensstjerne og holdkammerat til Christian Eriksen, Romelu Lukaku, nemlig sin 1-0 scoring mod Rusland til den ramte dansker.

På tv-billederne, som du kan se øverst i artiklen, er det tydeligt, at Inter-angriberen sendte en besked direkte til sin 29-årige holdkammerat.

Romelu Lukaku, da han hev fat i kameraet og sendte en hilsen til Christian Eriksen.
Romelu Lukaku, da han hev fat i kameraet og sendte en hilsen til Christian Eriksen. Foto: ANTON VAGANOV
Vis mere

»Chris, jeg elsker dig!,« lød det fra Lukaku, da han tog fat i kameraet på sidelinjen.

Det var kort inden pausen i lørdagens EM-kamp i Parken, at Christian Eriksen pludselig kollapsede på banen.

Efterfølgende kom lægepersonalet hurtigt på banen for at give danskeren hjertemassage.

Herefter blev Eriksen båret fra banen og transporteret til Rigshospitalet, hvor han lige nu skal igennem yderligere undersøgelser.

De danske landsholdsspillere nåede at være i kontakt med den danske stjerne, som ifølge DBU har det godt, inden kampen mod Finland blev genoptaget.

Her formåede Kasper Hjulmands mandskab dog ikke at komme sig efter det chok, hele Fodbolddanmark blev ramt af tidligere på aftenen.