Han vidste det med det samme. Han vidste, den var helt gal.
For den 32-årige tidligere belgiske fodboldspiller Anthony Van Loo har prøvet det på egen krop.
Lørdag aften sad han hjemme hos sin ven Ruud Vormer, der er kaptajn for belgiske Club Brugge.
»Jeg kom direkte fra arbejde hjem til ham. Og han råbte bare efter mig. 'Kom, kom. Det er ikke normalt det her.' Jeg så det. Og jeg fik kuldegysninger. Jeg så det med samme. Jeg vidste, hvad der var sket med Christian Eriksen. Jeg kender det. Jeg genoplevede min egen oplevelse,« siger han til B.T.
Van Loo har nemlig selv prøvet at falde om midt i en fodboldkamp. Men han var forberedt på, at det kunne ske. I 12 år spillede han med en hjertefejl i de belgiske klubber Roeselare, Mechelen og Kortrijk.
Det hele startede, da han som 19-årig gennemgik en obligatorisk screening før sæsonen med Roeselare. Men det gik ikke som planlagt.
Her fandt lægerne noget, der ikke skulle være. Noget, der så bekymrende ud.
»Jeg fik at vide, de så et stort problem med mit hjerte. Dagen efter fik jeg beskeden. 'Du er færdig. Du skal stoppe nu.'«
Lægerne fandt en hjertefejl. Helt teknisk kaldet arytmogen højre ventrikel kardiomyopati, der forårsager hjerterytmeforstyrrelser.
»Jeg var 19 år gammel, og fodboldkarrieren var stadig min drøm. Jeg var inde i en god periode. Jeg kunne ikke stoppe, 'det kommer ikke til at ske', tænkte jeg.«
Han fik kontakt til en specialist, der havde hjulpet den senegalesiske fodboldspiller Khalilou Fadiga. Fadiga var faldet om i en kamp for Bolton og fik siden indopereret en såkaldt defibrillator, der kan stoppe hjerterytmeforstyrrelser, når de opstår.
Og det ændrede Van Loos liv.
»'Du har to muligheder', fik jeg at vide. 'Enten stopper du karrieren, ellers får du indopereret en defibrillator i kroppen.' Jeg sagde, jeg ikke behøvede at tænke over det. De skulle bare indoperere den. Jeg ville tilbage på banen,« siger han og fortsætter:
»Jeg var egentlig ikke bekymret, for specialisten gav mig grønt lys. Jeg stolede på hans ord. Det var det vigtigste for mig. Men er du i tvivl, selv den mindste tvivl, skal du stoppe. Du skal gå ind i det 100 procent. Ellers skal du stoppe.«
Van Loo har mærket defibrillatoren i aktion fire gange – og to gange er det sket i kamp.
»Det føles som at blive ramt af en hammer. Det er en forfærdelig fornemmelse. Du kan se det ene tilfælde på internettet. Første gang var i Roeselare. Det så lidt ud som med Eriksen, men den største forskel var, at jeg havde min defibrillator i min krop.«
(ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER – DU KAN SE, HVORDAN DEFIBRILLATOREN VIRKEDE PÅ VAN LOO I SITUATIONEN I 2009 VIA DETTE LINK.)
»I kampen var jeg okay. Jeg var faktisk på vej ud til et indkast ligesom Eriksen. Men pludselig går det så hurtigt. Du mister kontrollen over din krop. Energien forlader bare din krop. Jeg kunne ikke reagere. Jeg faldt om, fordi min hjerterytme gik amok. Det kunne ikke klare mere. Mit hjerte stoppede. Min defibrillator skulle bruge lidt tid for at skabe stødet, og du kan se på videoen, at da jeg får stødet, var jeg i live igen. Jeg rejste mig levende op.«
»Jeg vågnede op og kunne se alt omkring mig. Jeg så alle menneskerne på stadion. Og så gik det op for mig. ‘Åh, nej. Det er sket for mig.' Det er en følelse, man aldrig ønsker igen. Men det ændrede mit liv.«
Du stoppede din karriere i 2018 som 30-årig. Hvad var grunden til det?
»Jeg har en familie nu. Jeg har to børn. Jeg spurgte min læge: 'Hvad ville du sige til mig, hvis jeg var din søn?' 'Stop,' sagde han, og jeg fulgte hans råd. Jeg havde haft en fin karriere. Jeg har også haft nogle knæproblemer udover mit hjerte. Det er hårdt mentalt,« siger Anthony Van Loo, der understreger, at familien spillede en stor rolle.
»Det gjorde de helt sikkert. Det … Det er ikke godt for min krop. Det tror jeg ikke. Jeg tog en masse medicin, da jeg spillede, og det vil jeg helst ikke. Det var den bedste beslutning i mit liv, men det var også en smertefuld beslutning. At stoppe på den måde … Jeg ville have stoppet på en anden måde.«
Anthony Van Loo kender derfor om nogen den mentale udfordring, Eriksen skal igennem, når hans fremtid skal besluttes.
»Han skal igennem mange test. Og så sætter de sig ned og snakker om fremtiden. Jeg kender ikke hans mentale styrke, og vi kender ikke problemet. Det kan være, han er nødt til at stoppe med det samme, men hvis de ikke ser noget, kan det være, han går den samme vej som mig og får en defibrillator. Men det er svært at spå om.«
»Det vigtigste er, at han er okay – så er fodbold ligegyldigt.«
