Ét enkelt tv-billede, og pludselig snakkede alle om det.

I England har etaf de største temaer ved EM de seneste dage nemlig været noget helt særligt væske, som flere af de engelske stjerner drikker under slutrunden i Tyskland.

Helt konkret blev backspilleren Kieran Trippier set drikke den 'hemmelige' væske, da tv-kameraet fangede ham på siddende på bænken i slutningen af opgøret mod Serbien.

Og efterfølgende fandt de engelske medier – heriblandt Mirror- frem til, at der var tale om en drik, der blandt andet indeholdt syltelage og en masse sukker. 'Fuel bomb', som de kalder det i England.

Kieran Tripper blev spottet drikke den 'hemmelige' drik på tv.
Kieran Tripper blev spottet drikke den 'hemmelige' drik på tv. Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Og det er åbenbart noget, som – ifølge det engelske landshold – medfører, at risikoen for at få muskelkramper bliver kraftigt reduceret – eller stoppet 40 procent hurtigere end normalt, hvis uheldet skulle have ramt én af spillerne.

Derfor blev stjernespilleren Kyle Walker da også foreholdt den specielle drik på onsdagens pressemøde forud for EM-braget mod Danmark.

»Det har været brugt længe. Men det blev nok først et tema, da Kieran Trippier blev set drikke det. Jeg tager det ikke selv. Jeg prøver at holde mig hydreret,« lyder det fra landsholdsbacken, inden han fortsætter:

»Jeg har dog været heldig ikke at få kramper. Men det er en del af fodbold, som udvikler sig hele tiden. Og nu er det her så noget, som videnskaben har fundet frem til og sagt, at det kan have en fordel i sådanne situationer.«

Inden de engelske medier begyndte at undersøge, hvilken drik der var tale om, nåede tv-billederne dog hurtigt at sprede sig på de sociale medier.

Og her begyndte flere fodboldfans allerede at bruge ord som 'doping', inden det gik op for dem, at det på ingen måde var det, der var tale om, skriver Goal.

B.T.s journalister til EM deltog i pressemødet og havde også studset over den alternative trylledrik, og på baggrund af det vendte panelet i den nyeste episode af B.T.s EM-podcast.

»Der er jo nogen, der snacker på pickles, men jeg ved ikke, om det er noget, danskerne har taget til sig,« fortæller B.T.s mand i Tyskland Jonas Dalgård i podcasten, mens dommen fra episodens vært var tvetydig:

»Det lyder simpelthen sygt klamt,« lyder det fra Jonas Ryefelt i podcasten, som du kan høre i dens fulde længde nederst i artiklen.

Danmark møder torsdag aften England ved EM.

Du kan følge opgøret live på bt.dk fra klokken 18.