Få har prøvet at få Parken og arabiske kommentatorer til at gå amok på samme tid med et tordenskrald som Andreas Christensen.
Det 3-1-mål fik alle danske spillere, trænere og ledere til at hoppe ind i hinanden af bar glæde, og samtidig trådte den rolige danske stjerne selv ud af den kontrollerede og beherskede karakter, han er kendt for.
Landsholdsstjernen ynder med egne ord at være 'ydmyg og bevare benene på jorden', men lige i det moment var han efter sin scoring ham, der lod sig rive med af følelserne med bank på logoet og centrum for den danske fejring.
»Jeg tror bare, det er, fordi jeg aldrig scorer, og jeg måske aldrig får lov at gøre det igen. Jeg føler også, at jeg i Irland viste mange følelser, det betyder utroligt meget,« siger han og tilføjer:
»Landsholdet er bare følelser, det handler for os om, når vi kommer her, at vi skal finde hinanden og hurtigst muligt spille som et hold. Det kan man altid gøre, nogle gange tager det lidt mere tid end andre gange, men en ting, man ikke kan ændre på, når vi kommer tilbage, er følelserne. Det tror jeg heller ikke kommer til at ændre sig i fremtiden. Følelserne er det vigtigste, når vi spiller her,« bemærker han.
Andreas Christensen har været med på landsholdet i seks år, og han var derfor også en del af den gruppe, der for få år siden oplevede den modsatte stemning af, hvad der hersker i øjeblikket.
Dengang havde store dele af befolkningen en afstand til landsholdsspillerne oven på en konflikt mellem Spillerforeningen og DBU, som længe ikke kunne enes om en landsholdsaftale, men nu er følelsen vendt, og Andreas Christensen mærker det tydeligt.
»Det ved vi jo allesammen. Det afhænger lidt af resultater og præstationer fra os. Personligt har jeg altid troet på, at vi har kvalitet. Det kan godt være, at vi ikke har fået de resultater og præstationer, vi kunne levere, men jeg føler, at vi har et hold nu, og jeg håber da også, at I kan se det.«
»Ikke at vi har gjort noget anderledes, men vi har prøvet at komme endnu tættere på og byde endnu mere op til folk udefra, for det betyder rigtig meget, og som Simon Kjær også sagde i går, så var det en aften, vi aldrig nogensinde glemmer,« siger han og fortæller, at landsholdsspillerne kun har justeret få ting for at blive mere 'likeable'.
»Det er ikke, fordi vi er superåbne over for jer og mere, end vi plejer, men jeg føler det bare. Det kan være kropssprog, det kan være små ting, som kan hjælpe os på den måde,« lyder det fra Andreas Christensen, som fortsætter:
»Men jeg tror, at hele holdet vil sige, at den opbakning, vi har fået til denne slutrunde, den har været utrolig. Og måske også endnu mere stærk, efter hvad der skete i den første kamp. Jeg ved bare, at vi vil gøre alt for at få os videre,« siger landsholdsstjernen, der ikke har problemer med at holde fokus, selvom han de seneste fire uger har været involveret i vilde oplevelser som at vinde Champions League og være afgørende i EM-kampen mod Rusland.
»Jeg prøver altid at være den samme person, lige meget hvordan det går. Jeg arbejder hårdt til træning og i kampene, og det kan godt være, at det nogle gange ikke lykkes, men som person ændrer jeg mig ikke. Det prøver jeg i hvert fald på ikke at gøre. Jeg tror, at en af mine styrker er, at jeg altid er ydmyg og har benene nede på jorden,« pointerer den 25-årige dansker.
Hans mål mod Rusland er blevet et viralt fra kampen mod Rusland, efter blandt andet en arabisk kommentator råbte og skreg i ren begejstring over det hårde skud, men endnu har Andreas Christensen ikke selv set det klip.
»Nej, jeg har kun hørt den danske. Vi har ikke lagt så meget fokus på de enkelte mål. Jeg tror, at følelsen af kun at have nul point efter to gode kampe, som vi føler, vi har spillet, gav os en kæmpe forløsning, og det var nok til at gå videre, så jeg tror bare, at folk var for glade til at tænke over de enkelte detaljer,« forklarer Andreas Christensen.
Han har i de seneste dage prøvet at takke for den overvældende støtte fra borgerne i Helsingør, hvor landsholdet har EM-lejr.
»Vi har været utrolig taknemmelige, vi har følt hver en stemme og set hvert et flag, når vi er kørt igennem byen. Det har givet os utroligt meget, og vi tænkte efter kampen mod Belgien, at det ikke kunne blive vildere, men mod Rusland tror jeg, at hele Helsingør var ude. Der var danske flag over det hele. Vi har forsøgt at vinke til alle mennesker og vise, at vi ser jer, men det er svært ligesom at få det igennem til alle mennesker.«
Det gør han så på en anden måde ved at score og skabe en stemning, der ikke har været der på samme måde i årevis.
