Danmark løb ind i endnu et nederlag ved EM, da landsholdet tabte 23-29 til Frankrig i den første kamp i mellemrunden.

Her kan du se karaktererne til de danske spillere.

For anden kamp i træk blev Sandra Toft skudt i sænk i første halvleg. Én redning på 14 skud blev det samlede udbytte. Rutinerede Toft skal til at komme i gang. Landsholdet har brug for hende. Karakter: 3

.Kom på banen i første halvleg, da Sandra Toft slet ikke fik fat i noget. Men Reinhardt var stort set lige så chanceløs i det danske mål. Karakter: 3

Offensivt havde hun det svært mod det stærke franske forsvar. Og i defensiven kæmpede hun - akkurat som de øvrige danskere - med at stå imod den store franske fysik. Karakter: 4

Hun gik forrest og fightede alt, hvad hun kunne mod den franske overmagt. Karakter: 6

Efter en fremragende åbning på EM-slutrunden kom Østergaard ned på jorden mod Frankrig. Med et brag. Spillede en dårlig kamp og lavede alt for mange fejl. Karakter: 3

Ikke på banen. Karakter: UB

Rejste sig efter en frygtelig kamp mod Serbien. Ikke at det var en fremragende indsats, men på et dansk hold, som havde det meget vanskeligt, var Tranborg en af de bedre. Karakter: 6

Svingede i kvalitet, men den unge spiller fortjener ros for at blive ved med at holde hovedet højt i en svær kamp. Karakter: 6

På banen efter knap et kvarter. Om det er manglende kamptræning eller problemer med knæet skal være usagt - men anføreren var langt fra sit vanlige niveau. Hun forsøgte at tage ansvar, men var uskarp i både angrebet og forsvaret. Tre scoringer på straffekast er et lille plaster på såret. Karakter: 4

Kom på banen i anden halvleg, da Danmark var håbløst bagud. Og hun kunne da heller ikke udrette mirakler som fremskudt i 5-1-formationen i forsvaret. Karakter: 5

Ikke på banen. Karakter: UB

Blev sat på banen for at sætte noget tempo i det danske angrebsspil, men Mie Højlund havde svært ved at få den rigtige timing mod det franske forsvar. Karakter: 4

God attitude og masser af vilje hos Heindahl, der dog stadig mangler lidt for at ramme topformen ved slutrunden. Karakter: 5

Kun på banen for at eksekvere et par straffekast. Karakter: UB

Fem mål på syv skud var udbyttet for Fie Woller. Karakter: 6

Lavede et dårligt indhop i første halvleg. En fejlaflevering og et skud langt forbi mål var hendes primære aftryk. Nåede dog at sende en enkelt bold i kassen i de døende minutter. Virker ikke som den bedste udgave af sg selv ved dette EM. Karakter: 4

Fra sidelinjen kunne landstræneren konstatere, at der var klasseforskel inde på halgulvet. Franskmændene var bedre i alle spillets facetter, og når Danmark stort set spiller uden redninger fra målmændene, vil det altid blive enormt meget op ad bakke. Det skyldes naturligvis også et dårligt dansk forsvar, som endnu en gang var langt fra topniveauet. Og det må bekymre Klavs Bruun, der gik ind til EM med en tro på, at det var holdets største styrke. Men hvorfor i alverden brugte landstræneren kun én timeout ud af tre, når danskerne havde det så svært? Karakter: 5