Så kom vi ned på jorden igen efter nederlaget til Serbien. Det kan lyde lidt hårdt at sige, men jeg synes, det er et godt billede på, hvor det her landshold er. Lige nu er det bare ikke bedre.

Det var tydeligt, at Stine Jørgensen manglede. Der er en kæmpe forskel på at have hende med eller ej, og jeg håber meget, hun bliver klar til de kommende kampe.

Mange af de andre spillere er stadig unge og uerfarne, og det fik vi at se mod Serbien. Der er kæmpe forskel på, om man spiller godt i den danske liga – og engang imellem leverer godt i Champions League – og så om man kan slå til på landsholdsniveau.

Det kræver bare noget mere, og vi må erkende, at mange af vores spillere ikke er på det niveau endnu.

Vis mere

Der er placeret meget ansvar hos Anne Mette Hansen og Mette Tranborg, men de er ikke klar til at tage det endnu. Anne Mette Hansen er dynamisk og sindssygt svær at holde i forsvaret, men det er ikke hende, der skaber flow i spillet og gør de andre gode. Og Tranborg ser ud til stadig at mangle den der selvtillid, så hun bare hopper op og klapper bolden ind.

I stedet var det Kristina Jørgensen, som mod Serbien gik ind og viste gode takter, men det er svært at have så høje forventninger til hende – hun er stadig meget ung.

Det samme er mange af de andre danskere, og vi mangler den her verdensklassespiller, man kan læne sig op ad, når tingene spidser til.

Vi mangler også et forsvar, som er en solid base. Vi havde håbet, det skulle være vores styrke, men vi må erkende, at det har sejlet indtil videre. Specielt mod Serbien.

Danmarks landstræner Klavs Bruun Jørgensen under kampen mellem Danmark og Serbien i Nantes. Vis mere

Man kan godt vinde enkelte håndboldkampe med et godt angrebsspil, men hvis du skal vinde et trofæ, så kræver det et godt forsvar. Det har Danmark ikke haft endnu ved dette EM.

Men jeg synes ikke, vi kan tillade os at være skuffede. Jeg er i hvert fald ikke. Vi er nødt til at huske på, at det her altså bare er et forholdsvis nyt og ungt mandskab, som gik ind til slutrunden med rigtig mange måske’er.

Og ikke mindst med stor tvivl om Stine Jørgensen, som er holdets største stjerne og hende, der skaber flow i tingene og spreder ro, når det er nødvendigt.

Vi er nødt til at være bevidste om, at der er langt op til de nationer, der kæmper om guldet. De har klasseforsvar og klassemålmænd. For dem betyder en skade eller to ikke så meget. Men dem kan vi slet ikke sammenligne os med lige nu.

Vis mere

Vi er nødt til at kigge på laget under de sjove placeringer. Det er der, vi står. Og så må vi bygge på derfra. Vi skal ned på jorden og ikke tro, vi er noget – det gælder ikke spillerne, for jeg tror, de er ret beviste om, hvor de ligger i hierarkiet. Men det gælder for omverdenen. Landsholdet er bare ikke på det niveau, det var engang.

Nu håber jeg, at lussingen mod Serbien var den lussing, der skulle tages under det her mesterskab. Nu kan Danmark igen komme fra baghjul uden forventninger til sig selv mod Frankrig, og forhåbentlig kan det løsne op for tingene. Og det bliver nødvendigt.

For det vil kræve noget af et mirakel, hvis danskerne skal slå EM-værterne og verdensmestrene. Det bliver mega svært.

Men vi har jo altid lov at håbe.