Den interne rivalisering mellem de danske og norske håndboldkvinder har altid været stor.

Desværre har Norge de seneste mange år været et par niveauer over Danmark og vundet nærmest utallige, store, mesterskaber.

Men det er ikke kun deres overlegne spil, der kan være hårdt at stå over for som dansk landsholdsspiller. De norske spillere kan i bund og grund været helt vildt irriterende.

Det fortæller den tidligere landsholdsstjerne Rikke Hørlykke i dagens udgave af 'Rikkes Røverhistorier'. Se afsnittet øverst i artiklen.

Rikke Hørlykke i scoringsforsøg mod Norge.
Rikke Hørlykke i scoringsforsøg mod Norge. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det er rigtigt, at de er lidt irriterende de der 'jenter', fordi de altid er så glade, og det hele er så fint. Og når man så måske ikke er helt på toppen, så kan man godt få lyst til at smadre dem helt,« siger Rikke Hørlykke og fortsætter:

»Men vi må også tage hatten af for Norge, fordi de bare hele tiden er et halvt skridt foran på de rigtige tidspunkter.«

Selvom de er irriterende, så roser Rikke Hørlykke for bare at være helt vildt gode, når det gælder.

»De er altid lige lidt heldige og formår at time det, så de topper på det rigtige tidspunkt.«

»Så skud ud til de norske 'jenter'. De gør det fandeme godt,« konstaterer hun.