Man vrisser, man svarer igen, man lukker sig inde.

Eller kort fortalt: lejrkuller.

Det kan rammer de fleste landsholdsspillere under en slutrunde – og det fortæller Rikke Hørlykke om i lørdagens udgave af 'Rikkes Røverhistorier', hvor den tidligere landsholdsspiller hver dag under EM serverer små anekdoter fra sit håndbold- og landsholdsliv for B.T.-læserne.

»Det er forskelligt, hvornår det indtræder, men det er typisk på sjettedagen, hvor det stikker helt af for mange af os,« siger Rikke Hørlykke. Se hele dagens episode øverst i artiklen

Her kan du også høre, hvad landsholdsspillerne gør for at slippe for den frygtede lejrkuller.

Danmark er efterhånden nået frem til mellemrunden, hvor næste modstander er Rusland.

Den kamp spilles mandag – og du kan selvfølgelig følge alle de danske kampe live her hos B.T.