Danmarks sidste spinkle håb om en plads i semifinalerne blev slukket mandag aften i Nantes efter en håndboldlektion fra Ruslands olympiske mestre.

Det her lyder en anelse bagklogt, det er jeg med på, men sådan må det være: Det er ikke en overraskelse for mig, at Danmark misser semifinalerne.

For denne udgave af det danske kvindelandshold hører ikke til blandt top-4 i Europa. Det har jeg også skrevet i mine andre klummer undervejs i turneringen.

Vi har flere gange gennemanalyseret betydningen af, at landsholdet ikke råder over en Stine Jørgensen i topform. Det behøver vi ikke gøre igen – men lad os bare fastslå, at det har gjort akkurat lige så ondt som frygtet.

Vis mere

Jeg siger ikke, at Danmark er et medaljebud med en fit Stine Jørgensen, men uden kaptajnen i en skarp forfatning er holdet milevidt fra at være det. Dertil er de andre spillere alt for uerfarne og ustabile.

Danskerne har hutlet sig igennem hele vejen ved dette EM, og i de seneste tre kampe har landsholdet reelt ikke været i nærheden af sejren. På noget tidspunkt.

Det var skuffende, at man tabte så klart til Serbien, men nederlagene til Frankrig og Rusland er isoleret set ikke overraskende. Det kan ikke komme bag på nogen.

Men vi kan godt tillade os at være skuffede over, at holdets mentale forfatning er så skrøbelig, at bunden falder fuldstændig ud mod Rusland. At der trods alt ikke skal mere til, før spillerne mister troen på sig selv og begynder at kaste boldene direkte ud over sidelinjen.

Vis mere

Det er tydeligt, at de foregående nederlag har sat sig hos spillerne og påvirket deres selvtillid.

Og det må give grund til store spekulationer hos landstræner Klavs Bruun Jørgensen, som ellers på det seneste har fremhævet netop holdets mentale robusthed.

Den var pist væk mod russerne. Og jeg kan ikke få øje på, at den her under EM skulle være af den rette støbning.

Jeg savner virkelig noget fandenivoldskhed hos de danske spillere. Som Klavs Bruun selv havde som spiller. Jeg savner nogen, der går amok og splitter bænken og omklædningsrummet ad, hvis tingene ikke går Danmarks vej.

Det er – i hvert fald udadtil - så pænt og kontrolleret på det her landshold, at man næsten kan glemme, at det er elitesportsudøvere, vi kigger og hører på.

Hvornår er der nogen, der bryder kontrollen? Bliver rasende? Bander og svovler? Siger, at 'det her er fandeme ikke godt nok'? Hvornår er der nogen, der viser ilden og passionen og kommer med en trodsreaktion?

Vi kunne godt bruge bare et enkelt drys Balkan-vildskab på landsholdet.

For lige nu ligner de danske spillere mest af alt nogen, der synes, det er synd for dem, at de står i den her situation.

Vis mere

Lad os bare slå fast: Det er det ikke. De står i en landsholdstrøje ved en slutrunde og befinder sig i en situation, som mange små piger drømmer om.

Så må de altså gerne skyde brystet frem og vise noget karakter. Det er da det mindste, vi kan forlange.

Én ting er, at holdet har spillemæssige udfordringer, men rent mentalt må holdet ikke falde så dybt, som det lige nu er tilfældet.

Derfor vil jeg meget gerne se en klar forbedring på det område i den sidste kamp mod Montenegro, hvis ikke det her EM skal være lige til glemmebogen.