Au revoir. Det var, hvad det blev til for det danske mandskab efter kampen mod russerne.
For Danmark var pisket til sejr over Rusland, hvis semifinaledrømmen ikke skulle slukkes. Men føj for en omgang.
Desværre - set med danske briller - bød den russiske modstander i høj grad op til dans. En dans, som Danmark bare ikke kunne følge med i. Overhovedet.
Og stille og roligt, mens kampen skred frem, fik russerne slukket alle drømme om en semifinale i Paris med sejren på 21-32.
1. Danmark skal i den grad træne straffekast. De er simpelthen blevet udnyttet alt for lidt. Mod Rusland brændte både Fie Woller og Stine Jørgensen de første to af slagsen, som Anna Sedoykina pillede. Og det var ikke kun mod Rusland, at det danske mandskab havde udfordringer, når det kom til at ramme netmaskerne alene med den russiske målmand. Mod Frankrig blev det også til fire brændte straffekast, og det må også være et område, Klavs Bruun Jørgensen kommer til at fokusere på. Det er blevet påpeget, at der ved årets EM bliver dømt rigtig mange straffekast, og når der er den dommerlinje, handler det om at udnytte det langt bedre. Spørgsmålet er, om landstræneren skal vælge én fast skytte eller veksle noget mere. Der skal i hvert fald helst komme lidt mere sikkerhed på det punkt.
2. Alt for passivt. Det var, hvad det danske forsvar var i perioder. Så snart der blev sat tempo på, var danskerne sat. Både Stine Bodholdt, Anne Mette Hansen og Mette Tranborg havde deres problemerne mod russerne, der bare er stærke, når de først for alvor trykker på speederen. Det fik Danmark at mærke, men man sad bare også med et ønske om, at danskerne ville spille mere overbevisende. Og igen i dag havde Sandra Toft en svær dag på kontoret. Den danske målmand startede ellers godt med to redninger, men ellers blev det ikke rigtigt til mere i første halvleg. Og efter lidt over 20 minutter byttede hun med Althea Reinhardt, der i første halvleg reddede et straffekast og en afslutning i sidste sekund. Ellers havde hun ikke mange redninger, og det var med til at gøre forskellen. I anden halvleg satte russerne også bare tempo på, og Danmark havde ikke en chance.
3. Har Danmark været mere ramt på selvtilliden, end man har givet udtryk for? Efter nederlagene til både Serbien og Frankrig er det flere gange blevet understreget, at stemningen har været god i truppen, og at troen har været på, at tingene kunne vendes. Selvfølgelig skal den tro være der. Men det lignede bare, der manglede selvtillid i angrebet. Igen blev alt for mange chancer brændt, og det var nogle store af slagsen. Og så må vi også bare erkende, at nogle af de store nationer har langt større profiler end Danmark. Vyakhireva og Dmitriev viste igen en klasse, som bare er svær at arbejde med – set med danske briller. Danmark havde også fine angreb, men klasseforskellen lå blandt andet i, hvordan de blev udnyttet. Det var danskerne simpelthen bare ikke gode nok til. Og så blev arbejdsbetingelserne bare for svære mod de stærke russere. Vi kan bare konstatere, at der er rigtig meget at arbejde med inden næste slutrunde, hvis Danmark skal op at blande sig helt i toppen.
