Var det semifinalen, der røg dér?

Danmark er ikke ude af EM endnu, for med to kampe igen kan der da stadig ske en del. Faktum er bare, at nederlaget på 23-29 til de franske værter har gjort det svært at gå videre. Meget endda.

Samtidig er der også flere ting, der må have givet lidt panderynker hos Klavs Bruun Jørgensen, for flere ting haltede for Danmark i kampen, hvor Frankrig uddelte tæsk.

Og landstræneren skal nok håbe på en julegave eller to fra nogle af de andre hold, hvis resultater får betydning for Danmark.

1. Man nåede at sidde med et lille håb om, at Danmark kunne leverede overraskelsen. Det startede godt. Som vi har skreget efter i de første tre kampe. Danmark scorede, Sandra Toft reddede det første franske angreb, og et lille håb begyndte at spire.

Et håb, som de franske værter dog langsomt men sikkert fik slukket godt og grundigt i løbet af første halvleg. For de spillede sig hurtigt op i takt med de fik overmatchet danskerne og udnyttet de tekniske fejl, der begyndte at komme fra Klavs Bruun Jørgensens tropper.

Ja, Frankrig er et godt hold, uden tvivl, men i de første ti minutter sad man da med en lille følelse af, at de var til at tale med.

De startede egentlig med flere fejl, men dem var Danmark ikke gode nok til at få udnyttet. Kynismen manglede.

Og mens franskmændene var gode til at lukke ned, var danskerne ikke skarpe på selvsamme, og det var alt for let for de franske kæmper at spille sig igennem forsvaret. Samtidig havde de danske målmænd en svær dag på kontoret.

2. Hvad skete der for de danske skud på mål? Egentlig startede det så fint med blandt andet tekniske lækkerier fra Fie Woller, men i store dele af kampen, var det nogle sløje hamre, der blev sendt af sted krydret med dårlige beslutninger. Hvis ikke et angreb var forhastet, blev der afsluttet uskarpt. Over, ved siden af eller lige på den franske målvogter. Hvis altså ikke de lige hev en redning op af hatten. For dem var der dog også flere af.

Det var for nemt for Frankrig at sætte en stopper for de danske angreb, og franskmændene der gennem hele opgøret blev båret frem af hele hallen, virkede generelt til at være en tand mere ovenpå end Danmark, hvor også flere af de rutinerede kræfter havde det svært.

Stine Jørgensen gjorde endelig det længe ventede ’comeback’ efter kampen mod Sverige. På straffekast var hun stort set sikkerheden selv, men i åbent spil fik franskmændene også lukket ned for hende.

Danmarks Anne Mette Hansen under EM kampen mellem Frankrig-Danmark i Nantes, torsdag den 6 december 2018. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Vis mere

3. Hvad nu, Klavs Bruun Jørgensen? De danske spillere lovede på stribe, at nederlaget til Serbien ikke på nogen måde ville sætte sig på selvtilliden. Nu er det dog to kampe i træk, hvor Danmark har været i store problemer, så det handler i den grad for landstræneren om at blive ved med at banke gejst og fight ind i sin trup.

For desværre – set med danske briller – er det ikke fordi, det bliver bare tanden lettere fra nu af. Næste opgør er mod Rusland. Inden da venter dog tre dage uden kampe, og det kan måske være meget godt for Danmark.

Vi er ikke ude, men nederlaget til Frankrig har unægteligt gjort det uhyre svært at komme i semifinalen.

Klavs Bruun Jørgensen har selv sagt, at Danmark kun kan tåle ét nederlag. Og det betyder, at Danmark skal vinde de to næste opgør, samtidig med at andre resultater skal flaske sig. Det bliver spændende at se, hvordan landstræneren bruger de næste tre døgn. Noget skal der i hvert fald ske.