En ny spiller har meldt sig på banen af streaming-tjenester. Vi har testet seks udbydere, så du kan finde dén, der passer dig bedst tjeneste til din jule-underholdning

Det er sæson for indendørs hygge – og dermed også gode film og serier. For få år siden ville de traditionelle tv-kanaler have kronede dage hen over julen, hvor folk troligt så de programmer, kanalerne havde valgt ud.

Men flere og flere bruger juledagene til at indhente nogle sæsoner i den serie, man ikke har haft tid at følge med i – eller til at vælge en ny serie, som man kan binge-watche.

I takt med at forbrugerne har fået øjnene op for streamingtjenester, er der, naturligt nok kommet større udbud og flere udbydere. I denne uge meldte endnu en streamingtjeneste nemlig Amazon Prime sig på banen.

Tjenesten tilbyder indhold til en meget lav pris, og spås især at blive en konkurrent til Netflix.

Kend dit behov

Netflix sidder stadig på en enorm markedsandel, men både internationale og lokale konkurrenter æder sig ind på giganten – og de forskellige tilbud, de har til forbrugerne, er meget varierede – og det kan være lidt forvirrende at finde ud af, hvilken tjeneste man skal vælge.

Som med stort set alt andet, du kan bruge dine surt sammensparede kontanter på, skal du være sikker på, hvad dit behov er, før du taster kortoplysningerne ind og trykker ’køb’.

Vil du droppe dit faste tv-abonnement og have en erstatning? Vil du supplere dit almindelige tv-udbud med serier og film? Vil du have det bredeste udvalg? Eller går du efter færre titler og mere kvalitet?

Vi har samlet de informationer, du skal bruge for at kunne træffe det rigtige valg – så din jul bliver endnu mere underholdende.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele vores anmeldelse og guide til at vælge den rette streaming-tjeneste, så du kan få en jul med præcis den underholdning, du har behov for ...

Vi har kigget på CMORE, HBO Nordic, Netflix, TV2 Play, Viaplay og Amazon Prime ...


Det er sæson for indendørs hygge – og dermed også gode film og serier. For få år siden ville de traditionelle tv-kanaler have kronede dage hen over julen, hvor folk troligt så de programmer, kanalerne havde valgt ud.

Men flere og flere bruger juledagene til at indhente nogle sæsoner i den serie, man ikke har haft tid at følge med i – eller til at vælge en ny serie, som man kan binge-watche.

I takt med at forbrugerne har fået øjnene op for streamingtjenester, er der, naturligt nok kommet større udbud og flere udbydere. I denne uge meldte endnu en streamingtjeneste nemlig Amazon Prime sig på banen.

Tjenesten tilbyder indhold til en meget lav pris, og spås især at blive en konkurrent til Netflix.

Kend dit behov

Netflix sidder stadig på en enorm markedsandel, men både internationale og lokale konkurrenter æder sig ind på giganten – og de forskellige tilbud, de har til forbrugerne, er meget varierede – og det kan være lidt forvirrende at finde ud af, hvilken tjeneste man skal vælge.

Som med stort set alt andet, du kan bruge dine surt sammensparede kontanter på, skal du være sikker på, hvad dit behov er, før du taster kortoplysningerne ind og trykker ’køb’.

Vil du droppe dit faste tv-abonnement og have en erstatning? Vil du supplere dit almindelige tv-udbud med serier og film? Vil du have det bredeste udvalg? Eller går du efter færre titler og mere kvalitet?

Vi har samlet de informationer, du skal bruge for at kunne træffe det rigtige valg – så din jul bliver endnu mere underholdende.

Guide

Uanset om du er filmnørd eller sportsjunkie, er der en tjeneste, der passer til dig

Nyhedsjunkien TV2 Play På TV2 Play får du adgang til TV2News, der dækker et bredt dansk nyhedsbillede.

Sportsfanatikeren

Viaplay - Ingen over og ingen ved siden af. Når det kommer til sport i Norden, har Viaplay rettigheder til langt det meste. Du vil elske dig selv for dit nye abonnement.

Seriejunkien

HBO - HBO kalder sig selv for ’Home of Series’, og det holder vand. Tjenesten har et enormt katalog af nogle af de bedste serier. HBOs hitserier: ’Westworld’, ’Game of Thrones’, ’True Detective’, ’The Sopranos’, ’Veep’, ’The Wire’.

Pendleren

Viaplay - Med Viaplay kan du downloade indhold til dine digitale enheder så du kan se din favoritserie i toget, bussen eller flyet uden at bekymre dig om en dårlig eller ikke eksisterende net-forbindelse.

Filmelskeren

Netflix/Amazon - Selv om Netflix’ udvalg af film ikke er enormt, har tjenesten stadig et bagkatalog af rigtig gode film. En del kan du nyde i 4K. Amazon Prime er god til ham, der allerede har en af de større tjenester, men alligevel gerne vil have en streamingtjeneste med helt unikke serier.

Gnieren

C More - Klart den billigste tjeneste – i hvert fald de første seks måneder. Du får et ganske glimrende udvalg af både serier og film – også flere af de største.

TV and remote control
TV and remote control
Vis mere

Dem kan du vælge imellem:


CMORE

4 AF 6 STJERNER

Er en af de mindre tjenester – men prisen er fantastisk. Har du brug for et supplement til dit tv-abonnement, er C More ikke et dårligt bud.

Appen er ret god og lider ikke af de svagheder, der f.eks. kendetegner HBO Nordics. Men den er kun tilgængelig på iOS, Android, Chromecast og AirPlay, så hvis det er dit behov kan du altså sagtens bruge tjenesten. Vil du bruge den på dit smart-tv, skal du eje et nyere Samsung tv og spillekonsoller, kan ikke bruges.

Med andre ord er mængden af enheder du kan afspille dit indhold på ikke helt så overvældende som nogle af konkurrenterne kan prale af. Ikke desto mindre er de vigtigste repræsenteret.

Hurtig afspilning

Kvaliteten på Cmore er generelt rigtigt god.Tjenesten leverer en bitrate på imellem 6.000 og 8.300 kbps og giver et godt billede.

Kvalitetsserier og film

C More har ikke flest film og tv-serier, men dem de har, er af ganske god kvalitet. Det eneste sted (udover HBO) hvor du kan se Game of Thrones – desværre dog kun den seneste sæson. Vil du starte forfra må du over til HBO. Men C More har klassikere som ’The Office’ og andre serier fra producenter som Starz, AMC og Showtime, der står for nogle af de allerstørste hits.

Ikke meget ekstra

Problemet er, at C More kun er en streamingtjeneste. Her er ikke sport eller nyheder til at lokke folk i fælden, og udvalget er ikke i nærheden af hverken Netflix eller HBO. Men man får nogle af de allerfedeste serier og film for under 50 kr. pr. måned i det første halve år.

Kan tjenesten bruges i udlandet

Nej.

Platforme C More findes på

  • Apple TV 4 (og 3 via Air Play)
  • Pc og Mac
  • iOS enheder
  • Android enheder
  • Google Chromecast
  • Nyere smart tv fra Samsung

Pris

C More Play har en enkelt pakke med alt indhold. Den koster 89 kr. pr. måned, men fås til halv pris i et halvt år – altså 267 kr. i alt. Den billigste tjeneste.

Er der binding?

Nej, ikke ud over de 30 dage, hvis du køber C More direkte

HBO Nordic

3 AF 6 STJERNER

Har det største udvalg af eksklusive serier. Enkelte er alene prisen værd. Men HBO Nordic har den dårligste app, så du skal være tålmodig.

Da HBO blev lanceret i Norden i 2012, var det begyndelsen på en lang og lidt sølle kamp for at få fodfæste på et marked, hvor Netflix sad solidt.

Ulogisk app

HBO Nordics app har betydelige problemer i interfacet. Ser du en serie, dukker den op på din ’startside’ ved det afsnit, du netop HAR set, men der er ingen mulighed for at fortsætte. Trykker man så på det sidst sete afsnit skulle man i det mindste så tro, at man fik en eller anden adgang til at komme videre til en liste over de andre afsnit i sæsonen - men nej, så let skal det jo ikke være. Det er med andre ord, simpelthen ikke muligt bare at fortsætte med at se hvorfra man er kommet uden først at søge på serien! Det er amatøragtigt, og en udvikler burde fyres for det makværk- især når man tænker på, at HBO Nordic har eksisteret siden 2012 - så burde det altså være rettet nu. Sæt igang!

Eksklusivt indhold

Den irriterende app vil du dog langt hen ad vejen finde dig i for at få belønningen: HBO har til gengæld nogle af de allerbedste serier – eksklusivt. Her er alle sæsoner af ’Game of Thrones’, ’Veep’, ’Vikings’ og det nye kæmpehit ’Westworld’. Med andre ord masser af underholdning til de lange vinteraftner, og til en pris, der ligger under konkurrenternes.

Masser af platforme

HBO Nordic er efterhånden virkelig kommet ind i kampen i forhold til, hvor let det er at “komme til” indholdet. Appen findes på stort set alle de gængse platforme, også er derudover også kommet til Playstation 3 og 4, hvilket er ekstremt positivt. Man kunne også ønske adgang til Xbox One og 360 – men det er et udmærket udvalg af enheder.

Fix den app

Fik HBO Nordic styr på sin app, ville det være en tjeneste, der sagtens kunne kæmpe om seernes gunst. Det burde ikke engang være svært at lave, en HBO sidder på sin flade, imens kunderne må fedte rundt i et rodet interface. Få det nu fixet! (Og lad os så komme tilbage til seneste afsnit af Westworld - for hold nu op, det er godt!)

Kan tjenesten bruges i udlandet

Kun i Norden.

Platforme HBO Nordic findes på

HBO har efterhånden fået lavet en app til de fleste enheder og skiller sig endda positivt ud ved nu også at være på Playstation.

Disse enheder kan bruges:

  • Apple TV 4 (og 3 via Air Play)
  • Pc og Mac
  • iOS enheder
  • Android enheder
  • Google Chromecast
  • Enkelte nyere smart-tv fra Samsung
  • PS3 og PS4

Pris

Fås kun i én pakke til 79 kr. Dermed er tjenesten den billigste, hvis man ser på normalprisen for en måned.

Er der binding?

Nej, ikke ud over de normale 30 dage.

NETFLIX

Var først. Er størst. Og har afgjort nogle fordele, som de andre tjenester ikke har. Men Netflix sidder stadig tungt, når det kommer til streaming. Men de er ikke længere langt foran de andre, hverken på teknologi eller kvalitet. Både HBO Nordic og Viaplay kan være bedre valg.Til gengæld har de netop lanceret muligheden for at downloade indhold til offline brug og har hentet en smule ind på Viaplay. Men på de fleste områder er Netflix blevet indhentet

For de fleste er Netflix stadig kongen af streaming-tjenester, og m arkedsandelen taler for sig selv, for mange er Netflix stadig det oplagte valg som alternativ og supplement til din normale udbyder – men tjenesten har svagheder.

Kender dine tv-vaner

Netflix har med sin enorme brugerbase, regnet ud, at det kan være profitabelt at lade brugerne bestemme indholdet indirekte. Tjenesten holder øje med alt, hvad du ser, og trækker sammensætter enorme statistikker - hvorefter de bruger de statistikker på, hvor godt en film eller serie vil klare sig. Mangler der romantik til kvinder mellem 25 og 35 år? Så køber – eller laver – Netflix det. Egenproduktionen er, ligesom hos HBO, en af Netflix’ stærkeste sider. Hvem har ikke hørt om ’House of Cards’ og ’Orange is the New Black’? Hvis du ikke har, er det faktisk tre af de allerbedste argumenter for Netflix, og der er mange flere.

Udover egenproduktionerne har Netflix et utal af serier, men man skal være opmærksom på, at Netflix ofte først køber serier der har været vist andre steder for lang tid siden - så forvent ikke de nyeste sæsoner. Serien ’Shameless’ findes f.eks. på HBO i alle syv sæsoner – hos Netflix er der kun tre. Det samme gør sig gældende for ’Modern Family, og der er mange andre serier. Vil du have det allernyeste, skal du kigge andre steder.

Ja til 4K

Som den eneste udbyder har Netflix et nogenlunde anstændigt udvalg af 4K. Til gengæld er det ikke anstændigt at tage 30 kr. mere pr. måned for det, selvom man så får mulighed for at streame på op til fire fjernsyn på samme tid – en fordel for den store familie. så har man en stor familie med meget forskelligartet smag kan det naturligvis være en fordel.

Prisen varierer

Netflix har tre abonnementer, der giver adgang til alt indhold. Forskellen er kvaliteten. Det billigste abonnement tillader en enkelt stream og kun i SD (den lavest mulige) opløsning. Fint, hvis du kun bruger Netflix på din mobil eller et halvgammelt tv. Standardabonnementet er til dig, der gerne vil have god kvalitet på fladskærmen derhjemme. Du får HD (1080p) og mulighed for at streame to programmer på samme tid. Har man en stor fladskærm i 4K og/eller en stor familie, kan Premium være en idé, for her får du fire streams og 4K.

Kan tjenesten bruges i udlandet

Du kan se Netflix stort set over hele verden. Men vær opmærksom på, at tjenestens indhold tilpasses det land, du er i.

Er du i gang med at se ’Rita’, skal du lige tjekke, om den er tilgængelig i det land, du rejser til. Netflix’ egne serier er altid tilgængelige.

Platforme Netflix findes på

  • Apple TV
  • Pc og Mac
  • iOS enheder
  • Android enheder
  • Windows Phone enheder
  • Google Chromecast
  • Næsten alle smart tv
  • Spillekonsoller
  • Blu-ray og set topbokse

Pris

1. Basis (1 stream, ingen HD) for 79 kr per måned.

2. Standard (2 streams, HD) for 89 kr per måned.

3. Premium (4 streams, 4K) for 119 kr. per måned.

Er der binding?

Nej.

TV2 PLAY

Skiller sig væsentligt ud fra konkurrenterne ved næsten udelukkende at have egenproduceret indhold. Velegnet til dem, der helst vil se danske udsendelser.

TV2 ved, at den traditionelle måde at se tv på er på vej ud i kulden. Derfor har de lanceret TV2 Play for at få deres udsendelser ud via nettet. Det smarte er, at tjenesten ikke bare leverer en ’On Demand løsning’, men også live tv. Især nyhedsjunkier vil sætte pris på adgangen til TV2 News, og sportsnørderne vil elske adgangen til TV2 Sport.

Mange vil synes, at en kombination af TV2 Play og DR TV appen giver en udmærket samling af tv-kanaler og mulighed for streaming af udsendelser.

Veldesignet app

Appen er veldesignet. På bærbare enheder som tablets og telefoner har man en overskuelig menu, hvorfra man kan få adgang til både live tv, serier og film. Programoversigten der dækker TV2 kanalerne er let at overskue og navigere i, og det er en god detalje, at programmer, der sendes senere på dagen, ofte kan afspilles, før de er sendt live. Hvis det er muligt er de markeret med et lille play ikon.

En fin detalje er rundt omkring i appen - eksempelvis bruger man på TV2 Play aktivt den del af skærmen, der ellers bare ville være en sort bjælke, hvis man afspiller live tv. I stedet for de sorte bjælker kan se, hvad der foregår på de andre kanaler i en mini-oversigt under live programmet.

God kvalitet

Afspilningskvaliteten er fin – især hvis du har en god bredbåndsforbindelse kan du opnå høj opløsning og en god bitrate. Ser du TV2 Play på farten via 4G, er der faktisk oftest også udmærket hul igennem. Kanalernes livestreaming afspilles ekstremt hurtigt, og er der bare nogenlunde forbindelse er kvaliteten er glimrende nærmest i samme sekund man trykker på play.

Godt arbejde, TV2.

Masser af platforme

TV2 Play er repræsenteret på både Apple TV, apps til stort set alle bærbare enheder og et godt og varieret udvalg af smart-tv apparater, der giver mulighed for at afspille tjenesten på stort set alle enheder. Dog mangler spillekonsoller, som flere af konkurrenterne er til stede på.

Mangler serier og film

Den største svaghed er det, der mangler bl.a. Her er et udvalg af tv-serier og film, både store og små udenlandske og egenproducerede, men det er ikke enormt. Sammenligner man med Viaplays enorme katalog, kommer TV2 absolut til kort. Til gengæld har TV2 fat i den lange ende, når de henvender sig til ’cable-cutters’ – dem, der vil af med deres gamle tv-abonnement. Kombinationen af streaming og live tv, og den i øvrigt fornuftige pris, gør pakken ganske attraktiv. Men mange skal kombinere med mindst én tjeneste mere for at få tv-behovet dækket.

Kan tjenesten bruges i udlandet

Du vil kunne se TV2’s egenproducerede udsendelser on demand i udlandet og du kan se TV2 News. Undtaget er sportsbegivenheder, hvor TV2 kun har rettighederne i Danmark. Du kan altså ikke se andre live-tv kanaler.

Platforme TV2 Play findes på

TV2 play er nogenlunde fornuftigt repræsenteret på de forskellige platforme - dog mangler spilkonsollerne.

Disse enheder kan bruges:

  • Apple TV 4 (og 3 via Air Play)
  • Pc og Mac
  • iOS enheder
  • Android enheder
  • Google Chromecast
  • Nyere smart tv fra Samsung, Sony, LG, Philips

Pris

1. Live-pakken med èn eller alle seks TV2-kanaler for op til 99 kr.

2. On demand-pakken med film, tv-programmer og serier, men ikke live tv for op til 59 kr.

3. Hele pakken både de seks live-kanaler og arkivet med serier, film og programmer for op til 129 kr.

Er der binding?

Nej.

VIAPLAY

Leverer den mest omfattende pakke med masser af live sport, serier og film – og har én feature, som de andre kunne lære af.

Viasat er den største nordiske udbyder af kommercielt tv og har naturligvis sin egen tjeneste, Viaplay. Ligesom TV2 Play har Viaplay har adgang til indhold fra Viasats egne kanaler, bl.a. Familien fra Bryggen’, ’Paradise Hotel’ og ’Robinson’. De almindelige tv-programmer suppleres af egenproducerede tv-serier som gyserserien ’Forbandet’ og detektivserien ’Swedish Dicks’. Der er annonceret flere egenproduktioner i 2018.

Godt udvalg

Et rigtig fornuftigt udvalg af både tv-serier og film– lige fra Blockbusters som ’Star Wars’ til smalle serier som ’Transparent’. Mange af dem eksklusive for Viaplay, hvilket gør at du eksempelvis kan se nye sæsoner af eksempelvis Preacher og Outlander før de bliver tilgængelige hos andre tjenester. Sammenholdt med Viaplays egne serier giver det et varieret udbud, som slår konkurrenternes- også Netflix, da Viaplays udvalg af især film er nyere og bedre end Netflix’.

Masser af platforme

Viaplays app kan fås på både Apple tv og Chromecast, telefoner og tablets og endda spillekonsoller. Det undrer lidt, at smart-tv er relativt svagt repræsenteret, men du kan være ret sikker på, at de fleste af dine enheder kan afspille indhold fra Viaplay.

Lækre ekstra funktioner

Appen er ekstremt velfungerende især på de mobile enheder, men også på Apple TV og spilkonsollerne. Rejser du meget, er der især én nyttig funktion – du kan du downloade indhold til din telefon eller tablet og er uafhængig af en netværksforbindelse eller en ustabil 3/4G forbindelse.

Den totale løsning

For 549 kr. får du alt, hvad Viasat og Viaplay byder på og alt kan streames via de forskellige platforme. Dog skal du være indstillet på, at tv-kanalerne kun kan AirPlayes til dit Apple tv, hvis du vil have dem op på den store skærm – de findes ikke direkte i appen, som Viaplay har på Apple tv, og det virker heller ikke på andre platforme så det er altså mest en mulighed for dem, der har Apple enheder, gerne vil have tv-kanaler, sport og serier/film samlet - uden nogen former for kabler eller grimme paraboler på væggen. En lidt dyr løsning, til gængæld fungerer det. Fordi Viasat har stort set alle tv-kanaler kan du faktisk her kappe ledningerne - men det er en lidt alternativ løsning.

Kan tjenesten bruges i udlandet

Ja, det meste indhold kan downloades og ses offline.

Platforme Viaplay findes på

  • Apple TV 4 (og 3 via Air Play)
  • Pc og Mac
  • iOS enheder
  • Android enheder
  • Google Chromecast
  • Enkelte nyere smart-tv fra især Samsung
  • Spilkonsoller (Xbox 360/One og PS3/4)

Pris

Viaplay kan købes i tre pakker:

1. Alle tjenestens tv-serier og film for 89 kr. pr. måned

2. Adgang til live sport f.eks. Champions League for 269 kr.

3. Både tv-serier, film og sport for 299 kr.

Er der binding?

Nej.

AMAZON

Netop lanceret i Danmark. Uden tvivl den billigste af de efterhånden mange tjenester, men den har store svagheder.

Amazon Prime Video skiller sig meget ud fra de andre tjenester i denne test - både fordi den har færre titler at vælge imellem og de er væsentlig anderledes (der er en del overlap imellem de andre tjenester, men ganske få fra Amazon til de andre end konkurrenterne. Men prisen er ekstremt lav.

Fantastiske egenproduktioner

En af de største fordele ved Amazon Prime er, at tjenesten ligesom Viaplay og Netflix, producerer Amazon Prime eksklusivt indhold og gør det exceptionelt godt. Serier som ’The Man in the High Castle’ og ’Transparent’ er nogle af de allerbedste serier du kan se for tiden - og begge er Amazon produktioner. Derudover kan du se bilmagasinet ’The Grand Tour’ med de tidligere værter fra Top Gear, dramaserien ’Mozart in the Jungle’, og serien ’Hand of God’, som handler om en dommer, der tror han bliver kontaktet af Gud og derefter begynder at udøve selvtægt. Nogle af Amazons egne serier har de faktisk ikke rettigheder til at vise de nyeste sæsoner af i Skandinavien, fordi Viaplay har købt dem- eksempelvis skal du ikke forvente at se den nyeste sæson af Transparent eller Mozart in the Jungle før et år efter den har haft præmiere.

Men Amazon investerer mange penge i nye serier og film, så udvalget bliver kun større.

Mangelfuldt udvalg

Udover egenproduktionerne har Amazon et udvalg af serier og film, men men langt fra så omfattende som de andre tjenester, og især på film-delen er Amazon svag- her slår Viaplay dem med længder i både udbud og alder på filmene. Hvis du leder efter dokumentarer er der heller ikke meget at komme efter - her er især Netflix helt ekstremt meget bedre.

Der er dog nogle perler imellem de indkøbte serier også - eksempelvis har Amazon rettigheder til ting som Fear the Walking Dead.

Svært på stor skærm

Amazon har valgt ikke at understøtte hverken Apple tv eller Chromecast, hvilket er problematisk. Godt nok findes appen til LG’s tv platform og de fleste nyere Samsung TV, men de fleste vil stadig få problemer med at få indholdet til den store skærm. Der er heller ingen understøttelse af spillekonsoller eller noget andet, så som bruger er man i vid udstrækning låst fast udelukkende på sin telefon, pc eller tablet. (Man KAN selvfølgelig måske sætte computeren til tv’et via HDMI, men det er altså en kluntet løsning

Rimelig app

Amazon er et softwarefirma, og appen er udmærket. Der er mulighed for at downloade det meste indhold og tage det med på farten, og man kan oprette en liste over ting man vil se senere. Det er også muligt at vælge, hvilken opløsning man vil se og hente tingene i - og om man vil køre med fuld skrue selvom man er på mobilnettet. Appen findes ikke på dansk, og der er ikke danske undertekster eller voice over på børneprogrammer, som de andre tjenester, der alle har undertekster på dansk. Samlet set er det let at se, at Amazon er ny i Danmark, men det er en god start- og til prisen er det i hvert fald en glimrende tjeneste nummer to.

Kan tjenesten bruges i udlandet

Ja, en del indhold kan downloades og ses offline.

Platforme som Amazon Prime Video findes på

Amazon er langt bagefter på dette område, og det er måske tjenestens største svaghed.

Disse enheder kan bruges:

  • Pc og Mac
  • iOS enheder
  • Android enheder
  • Enkelte nyere smart-tv fra Samsung og LG

Pris

Amazon Prime Video kan kun købes i en enkelt pakke, der koster 25 kr. per måned i de første seks måneder, derefter 45 kr. per måned.

Er der binding?

Hvis du vælger tilbuddet skriver du dig op for seks måneder.