Digital afpresning bliver større, mere organiseret og mere kynisk. Beskyt din computer, ellers kan det få store konsekvenser, advarer eksperter
Har du låst hoveddøren forsvarligt? Holder du din taske tæt til kroppen i store forsamlinger? Og har du tjekket, at der ikke ligger værdigenstande frit fremme i bilen?
Tiden, hvor vi kunne værne os nogenlunde mod indbrud, tyve og andre kriminelle ved at tage simple forholdsregler i hverdagen, er forbi. Kriminaliteten flytter med voldsom fart fra gaden og ind bag computerskærmen. I dag foregår 53 procent af al kriminalitet i England på nettet, viser nye tal fra National Crime Agency. Det samme vil vi se i Danmark, vurderer eksperter.
Log ind med BT PLUS og bliv klogere på it-kriminalitet, der ifølge eksperter er et stigende problem og skal tages meget alvorligt. Se hvordan du beskytter dig mod digital afpresning, bliv klogere på bagmændene og deres hyppigste våben, og lur deres tricks, så du kan komme dem i forkøbet!
Det får du:
- Artikel: Fra gaden til skærmen
- Fakta: Tre nye våben
- Guide: Sådan beskytter du computeren mod digital afpresning
- Oversigt: De tre slags kriminelle
- Kort artikel: Betal aldrig løsepenge til kriminelle
Digital afpresning bliver større, mere organiseret og mere kynisk. Beskyt din computer, ellers kan det få store konsekvenser, advarer eksperter
Har du låst hoveddøren forsvarligt? Holder du din taske tæt til kroppen i store forsamlinger? Og har du tjekket, at der ikke ligger værdigenstande frit fremme i bilen?
Tiden, hvor vi kunne værne os nogenlunde mod indbrud, tyve og andre kriminelle ved at tage simple forholdsregler i hverdagen, er forbi. Kriminaliteten flytter med voldsom fart fra gaden og ind bag computerskærmen. I dag foregår 53 procent af al kriminalitet i England på nettet, viser nye tal fra National Crime Agency. Det samme vil vi se i Danmark, vurderer eksperter.
En af de hurtigst voksende former for it-kriminalitet er de såkaldte ransomware-angreb. Her tvinger bagmænd sig adgang til din computer, låser den og afkræver en løsesum for at låse den op igen. Typisk vil de true med, at alle dine filer som familiefotos, personlige oplysninger og andre vigtige dokumenter vil blive slettet, hvis ikke du betaler.
Peter Kruse er en af Danmarks førende it-eksperter. Han vurderer, at ransomeware-angreb i øjeblikket er den største trussel inden for it-kriminalitet. Og at vi skal tage computersikkerhed meget alvorligt.
Man får stjålet sin identitet
»Vi skal forstå, at det ikke kun er værdifulde data og billeder, vi kan miste. Det kan også betyde, at man får stjålet sin identitet eller taber penge. Det kan have fatale konsekvenser, hvis man ikke er tilstrækkeligt beskyttet og tager sine forholdsregler,« siger Peter Kruse, it-sikkerhedsekspert hos CSIS Security Group, der overvåger sikkerheden på danske nettjenester.
I USA blev der de første tre måneder af 2016 betalt over 1,3 mia. kr. i løsepenge til ransomware-bagmænd. I samme periode i 2015 var beløbet 165 mio. kr. Ifølge computersikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab var der ligeledes i EU en stigning på 550 procent i antallet af ransomware-ofre fra 2014-2015.
Der findes ikke lignende danske opgørelser, men eksperter oplever, at antallet af ransomware-angreb særligt i 2016 er steget eksplosivt, og at bagmændene har fået tre nye våben, der gør det endnu lettere at tvinge sig adgang til din computer.
Førhen kunne man få ransomware på sin computer ved f.eks. at åbne en inficeret mail eller bevæge sig ind på en suspekt hjemmeside. I dag tager bagmændene langt mere udspekulerede midler i brug og gemmer blandt andet ransomware i reklamer på store hjemmesider.
Samtidig er det en næsten umulig kamp at stoppe de kriminelle, vurderer Rasmus Theede, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.
»Der sidder simpelthen folk, der er ansat til at holde øje med, hvornår der eksempelvis bliver sendt årsopgørelser ud fra Skat, som de kan lukrere på ved at sende falske mails i omløb. Det tager for lang tid, før sikkerheden kan følge med en ny trussel. Det er hele tiden et kapløb, hvor det er katten efter musen. Og vi må desværre erkende, at vi hele tiden er bagud,« siger Rasmus Theede.
’Kæmpe organiseret forretning’
Henrik Larsen er leder af it-sikkerhedsorganisationen DKCert. Han kalder ransomware en ’kæmpe organiseret forretning, der har hjemme i hele verden’, og som for alvor forflytter kriminaliteten. I dag er det så let at købe programmer til at sprede ransomware, at selv småkriminelle uden forstand på it kan udføre det.
Og det gør, at lavinen af it-afpresning bliver langt sværere at stoppe, siger Peter Kruse.
»Kriminaliteten er flyttet fra teenageren i kælderværelset, der sidder og programmerer ved siden af sin colaflaske, til mennesker, der er vant til at lave kriminalitet. Det giver en eksplosion. It-kriminalitet har nået et niveau, som overstiger kriminaliteten i den virkelige verden,« siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Sådan beskytter du din computer mod digital afpresning
Det kan være så godt som umuligt at redde sine familiebilleder, private oplysninger og dokumenter, hvis man først rammes af et ransomware-angreb. Her er syv gode råd til, hvordan du selv kan forebygge angreb.
Antivirus
Sørg for at installere et antivirusprogram, der kan beskytte dine enheder mod skadelige programmer, registrere farlige websites, downloads og spam, så ransomware kan stoppes, inden den når at installere sig selv. Husk at holde dit antivirusprogram opdateret, så den er i stand til at registrere nye trusler.
Sørg for at opdatere
Hackere og skadelige programmer udnytter sikkerhedshuller i programmer, apps og styresystemer og er gode til at finde ’sårbarheder’, hvis de ikke er blevet opdateret. Derfor bør du altid sørge for, at dine programmer, apps og dit styresystem er opdateret. Vælg automatisk opdatering, når du kan, så nye sikkerhedshuller automatisk lukkes.
Brug flere passwords
Beskyt adgangen til din pc, smartphone og tablet med en adgangskode. Brug lange passwords med både tal, tegn og bogstaver, og brug forskellige passwords til forskellige tjenester. Derved undgår du, at afsløringen af et enkelt password giver hackere adgang til alle dine tjenester. Skift dit password jævnligt.
Pas på personlige oplysninger
Hvis du udleverer personlige oplysninger på en webside, som dit cpr-nummer, bør du altid sikre dig, at domænenavnet er korrekt – www.skat.dk og ikke www.dk-skatt.dk. Du skal også være opmærksom på, at websiden krypterer dine oplysninger. Det gør den, når webadressen i din internetbrowser begynder med ’https’ i stedet for ’http’.
Sikkerheds- kopiering
Sørg for rutinemæssigt at tage sikkerhedskopier af vigtige oplysninger, musik, billeder og videoer, og gem dem på en ekstern harddisk. Du bør altid frakoble dig internettet, når sikkerhedskopieringen finder sted. Ellers risikerer du, at også den eksterne harddisk inficeres. Det er ikke tilstrækkeligt at foretage sikkerhedskopier på nettet i de såkaldte ’cloud’-tjenester.
Brug din sunde fornuft
Hvis du får en mail eller ser en webannonce med et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, skal du ikke åbne den. Man bør altid være kritisk over for indhold, inden man klikker og åbner det. Er der logoer og links, kan man holde musen hen over dem og se, om det fører derhen, hvor det giver sig ud for. Hvis ikke, skal man lade være med at klikke på det.
Hvis du er i tvivl
Har du modtaget en mistænkelig fil, er det en god idé at scanne den for virus. Det kan blandt andet gøres hos onlinetjenesten ’Virustotal’, hvor man kan uploade mistænkelige filer, som efterfølgende bliver grundigt scannet for skadeligt indhold.
Kilde: Rådet for Digital Sikkerhed, Norton, Peter Kruse, it-sikkerhedsekspert hos CSIS Security Group, Henrik Larsen, leder af it-sikkerhedsorganisationen DKCert.
Artiklen fortsætter under billedet
De tre slags kriminelle
Digital afpresning bliver stadig mere organiseret. De kriminelle bagmænd er inddelt i tre typer
Den ensomme ulv
Programmøren, der interesserer sig for at udvikle og skabe programmer, der kan tvinge sig adgang til private og offentlige computere og afpresse computerens ejer. Det er hjernen bag, der ser en god forretning i at sælge til dem, der ikke selv har forstand på programmering. Og som samtidig kan få procenter af de mellemmænd, han sælger til.
Den småkriminelle
Den kriminelle, der ikke har forstand på it, men til gengæld har forstand på at begå forbrydelser. Han køber programmer til at sprede ransomware og flytter sin kriminalitet fra gaden til nettet.
Her kan han langt lettere skjule sig og nemt tjene penge. Denne gruppe vil vokse, vurderer eksperter, da det rent psykologisk kræver mindre at stjæle fra folk, man ikke ser i øjnene.
De organiserede bander
Opererer ligesom private virksomheder med forskellige afdelinger, der forsøger at finde et marked til deres ’produkter’ i store dele af verden. Flere af dem holder til i Rusland, men har samtidig folk ansat i forskellige andre lande, der kan hjælpe med at tilpasse deres angreb og finpudse deres sprogbrug, så det fremstår ægte.
Artiklen fortsætter under billedet
Betal aldrig løsepenge til it-kriminelle
Selvom det kan virke som den eneste udvej, bør man aldrig betale løsepenge, hvis man rammes af ransomware. Det gør nemlig kun problemet værre, fortæller Rasmus Theede, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.
»Vi fraråder altid, at man betaler penge til de kriminelle. For det første er man indirekte med til at støtte deres forbrydelser, og vi ved, at de blandt andet bruger pengene på at udvikle nye og mere effektive metoder. Men man skal også huske, at der aldrig er garanti for, at bagmændene rent faktisk holder, hvad de lover. Selvom du overfører mange tusind kroner, kan du ikke vide dig sikker på, at du får dine oplysninger igen.«
