Andreas Højsleth er international sportsstjerne.
Nærmere bestemt sportsstjerne i computerspillet 'Counter-Strike: Global Offensive', eller 'CS: GO', som det kaldes i folkemunde, hvor han spiller under aliaset Xyp9x..
De sidste mange år har han drevet sit hold, Astralis, til samtlige sejre, millionindtjeninger og titlen som verdens nummer 1.
Men karrieren for den 26-årige spiller havde sin spæde start foran familiens computer hjemme i den nordjyske by Aars.
»Det startede med, at min storebror spillede det hjemme på den eneste computer, vi havde. Og jeg måtte få lov til at spille spillet, indtil han kom hjem fra skole, hvor han smed mig af computeren,« griner Andreas.
»Så jeg startede med at kunne spille godt halvanden time om dagen og fik langsomt mere tid ved computeren, da min storebror begyndte at gå mere op i fodbold og lignende.«
Og så tog det fart, da Andreas kort tid efter kunne købe sin egen computer for sine konfirmationspenge.
Time efter time sad han og spillede CS: GO. Og som så mange andre forældre kunne hans forældre heller ikke helt forstå, hvorfor han nu skulle sidde så meget bag den skærm.
»Men en dag tog de over til et vennepar og spise aftensmad, hvor vennerne sagde 'er I godt klar over, hvor god jeres søn er til Counter-Strike?'. De havde nemlig selv en søn, der spillede og havde fortalt, at jeg var god.«
Da begyndte det at dæmre for dem, og da Andreas så pludselig stod med sin første kontrakt i hånden, gik det op for dem, at det her måske kunne blive en reel karriere.
»Lige pludselig ramte det dem, men deres skepsis var også fuldt berettiget. For jeg sad virkelig meget foran den computer,« griner han.
I dag er den halvenden time, hans storebror allernådigst gav ham til at spille, opgraderet til godt 10 timer om dagen.
De timer går til alenetræning, holdtræning og turneringer, og alle de timer har da også skabt resultater.
Andreas var med til at starte Astralis, og siden holdet blev til, har han været med til at lægge dem på 1.-pladsen på verdensranglisten og slået rekord ved at vinde fire såkaldte majorturneringer.
E-sportens Grand Slam, som han kalder dem.
Det har i den grad stillet ham i spotlyset.
»jeg er ikke den bedste til opmærksomhed og at have øjne på mig, der er jeg nok rigtig meget nordjyde. Det kom som en storm, at der lige pludselig står folk uden for din dør og vil have autografer,« siger han og fortsætter:
»Nu er der jo folk, der vil have billeder, når jeg er nede at handle. Hver gang jeg går uden for døren bliver jeg stoppet mindst en gang.«
»Det er mega fedt at blive anerkendt for et arbejde, man har lagt så meget energi, passion og arbejde i. Men det har været en stor ting at vænne sig til.«
Han nåede da også kortvarigt at føle, at han kom for langt væk fra sine rødder, da han flyttede til København.
»Jeg kunne ikke slippe Aalborg og min familie og omgangskreds der, så jeg flyttede tilbage og bor i Nørresundby i dag.«
Men selv med store evner, flere sejre i bagagen og en nær og opbakkende omgangskreds omkring sig kan nedturene ikke undgås.
Astralis er gået fra at ligge nummer 1 på verdensranglisten til nummer 13. Der har været stor udskiftning på holdet, hvor Andreas nu er den eneste, der har været med fra starten.
Holdet kom også for kort tid siden i modvind efter have lavet en sponsoraftale med et kasinofirma, og i samme ombæring var der udskiftning af holdets cheftræner i kølvandet på en sag, hvor han havde udnyttet en fejl i computerspillet til fordel for holdet.
For nylig var holdet også med til et af årets to major-turneringer, hvor de røg ud.
»Det er ikke særlig svært at være på toppen. Det svære er at ryge ned og komme op igen,« siger han og tilføjer:
»Men det er der, man lærer mest. Ligesom i alle andre sportsgrene går det op og ned, og det er hvordan du håndterer dine nedture og samler dig selv op, der definerer dig.«
»Vi taber som et hold og vinder som et hold, og vi kan sagtnes komme på toppen igen.«
Derfor er Andreas' mål også klare. Han vil have Astralis' nye hold op i top fem igen og vinde en major sammen.
»Jeg vil cementere, at det ikke bare var dengang, vi vandt. Det her hold skal sættes på verdenskortet.«
