Han var en kæmpe e-sportsstjerne og er tidligere verdensmester, men nu er finske Lauri Happonen død.

Det skriver det finske medie Ilta-Sanomat, der har fået dødsfaldet bekræftet i offentlige registre i Finland.

Og faktisk er det et stykke tid siden, at Lauri Happonen gik bort. Det skete 31. juli.

Han blev 31 år.

Allerede som 16-årig blev 'Cyanide' verdensberømt inden for e-sport, da han sikrede sig verdensmesterskabet i spillet 'League of Legends' som den yngste nogensinde. Det var i 2011.

I de efterfølgende år var finnen ligeledes en fremtrædende spiller med en række topresultater, inden han pludselig trak sig tilbage i 2014 på grund af manglende motivation.

Senest har han været i gang med flere forskellige uddannelser, skriver Ilta-Sanomat.

Dødsårsagen er ukendt.

Hans tidligere hold Fnatic har mandag reageret på nyheden, der altså først er kommet frem nu.

'Det er med stor sorg, at vi har fået at vide, at Lauri 'Cyanide' Happonen er gået bort tidligere på året,' lyder det:

'Han efterlader sig en arv, der aldrig vil blive glemt.'

Her ses opslaget på X fra Fnatic: