Så gælder det Danish Game Awards.

En aften i Herning dedikeret til at fejre dem, der har gjort en forskel i den danske gaming-verden. 

Der uddeles ni priser, og den danske skuespiller Pilou Asbæk, der selv er stor spilentusiast, er vært ved showet.

Der vil selvfølgelig også være personligheder fra den danske spilindustri, flere kendte pris-overrækkere (Chili Klaus, Magnus Bruun, Nikolaj Nyholm, Sigge og Maria og Philip May m.fl.), influencers, e-sportsstjerner samt en masse fans.

Det hele starter kl. 19.30, og du kan følge det store show, som B.T. bringer i samarbejde med streamingtjenesten Pluto TV, i LIVE-streamen øverst i denne artikel. God fornøjelse.