Fire hele dage og en fantastisk tale, der blev rost til skyerne. Så lidt – eller meget – skulle der til, før briternes tog kong Charles III til sig.

Mens den nyudnævnte konge tidligere har været en bundskraber i popularitetsmålinger i flere år, er hans popularitet nu steget til det dobbelte.

Det viser en ny måling foretaget af YouGov for The Times, skriver Reuters.

Ifølge den nye måling, er 73 årige Charles popularitet steget dramatisk siden han blev konge.

Charles virker til at blive en lidt mere moderne monark.
Charles virker til at blive en lidt mere moderne monark. Foto: POOL
Vis mere

Mens kun 31 procent af de adspurgte for seks måneder siden havde tiltro til, at Charles ville blive en god konge, tror hele 63 procent nu på, at han bliver en god monark.

Kun 15 procent mener, at han ikke vil være god til jobbet.

Desuden mener tre ud af fire, der er blevet adspurgt – ifølge Daily Mail – at Charles har ageret godt, siden sin mors død.

En lignende opbakning ses til dronningegemalinde Camilla. Både hun og Charles har været nogle af de mindst populære medlemmer af kongehuset, men det ser ud til, at briterne også er blevet mildere stemt over for hende.

Kong Charles og hans hustru er blevet mere populære, siden han blev konge.
Kong Charles og hans hustru er blevet mere populære, siden han blev konge. Foto: LIAM MCBURNEY
Vis mere

En af dem, der har skiftet mening om prins Charles, er den britiske journalist og tv-vært Dan Wootton.

I en kommentar i Daily Mail skriver han, at han fuldstændig har ændret mening om kong Charles de seneste dage.

»Kong Charles, der er dybt i sin egen uoverskuelige sorg over sin 'mor', har givet sig selv til det britiske folk på en måde, som jeg har fundet dybt følelsesladet og overbevisende.«

Han roser Charles for at virke til at blive en mere moderne monark.

Dronningegemalinde Camilla er også blevet mere populær efter at hendes mand er blevet konge.
Dronningegemalinde Camilla er også blevet mere populær efter at hendes mand er blevet konge. Foto: UK Parliament/ROGER HARRIS
Vis mere

»Mens hans mor er uden sidestykke, føler jeg, at det, Charles har gjort, med facetime, krammerne og endda kyssene, er at nå ud til offentligheden på en måde, der antyder, at han vil være en mere praktisk monark.«

Charles, der har været kronprins siden han var tre år, har ellers gennem tiden fået hug for at blande sig for meget i politiske diskussioner, ligesom hans popularitet faldt gevaldigt efter skilsmissen fra prinsesse Diana.

Men mod forventninger – fra blandt andet Dan Wooton – så har Charles ikke trådt forkert endnu. Wooton roser den nye regents arbejdsmoral og skriver, at Charles’ første tale til nationen var helt perfekt, og at han endnu ikke har trådt ved siden af.

Han håber, at den nye konge kan holde kursen, men mener dog også, at der venter Charles en svær opgave med at få styr på de indre linjer og balladen omkring prins Harry.

Ifølge Wooton vil Charles de næste måneder stå sit livs hårdeste test. Men kommer han godt igennem, så tror han, at Charles kan sikre monarkiet i en endnu en generation.