Det er ikke længere muligt at se dronning Elizabeths kiste i Westminster Hall i London.

For køen er nu permanent lukket.

Det skriver den britiske regering på sin hjemmeside.

De folk der på nuværende tidspunkt står i køen, kan forvente en køtid på mindst 10 timer. Det oplyser det britiske kulturministerium på Twitter.

Her lød det samtidig, at der i dag ville blive truffet en beslutning om det endelige lukningstidspunkt.

'For at undgå skuffelse skal du ikke tage afsted for at stå i køen, lød det. Men nu er der altså lukket.

De sidste par dage har tusindvis af folk stået i kø i døgnlange timer for at tage afsked med dronning Elizabeth.

Og selvom der har været kø på op mod otte kilometer og temperaturer helt ned til ni grader, så har det altså ikke afholdt folk fra at tage afsked med dronningen.

Det er i morgen, mandag, at dronningen skal begraves.