Dårlig stemning.

Sådan kan en mild beskrivelse af de seneste års forhold mellem prins Harry og hertuginde Meghan Markle og det britiske kongehus lyde.

Men mandag, mens dronning Elizabeths begravelse fandt sted, blev konflikterne glemt, og følelserne fik frit spil.

Hertuginde Meghan Markle kunne således ikke holde tårerne tilbage ved ceremonien i London tidligere på dagen.

Britain's Meghan, Duchess of Sussex, reacts as she attends the state funeral and burial of Britain's Queen Elizabeth, in London, Britain, September 19, 2022 REUTERS/Toby Melville TPX IMAGES OF THE DAY
Britain's Meghan, Duchess of Sussex, reacts as she attends the state funeral and burial of Britain's Queen Elizabeth, in London, Britain, September 19, 2022 REUTERS/Toby Melville TPX IMAGES OF THE DAY Foto: TOBY MELVILLE
Vis mere

Det skete helt præcis ved Wellington Arch – den originale indgang til den royale residens Buckingham Palace – da kisten blev ført fra kanonvognen til den officielle statslige rustvogn for at køre til det sidste hvilested, Windsor Slot.

Siden prins Harry og Meghan Markle officielt besluttede sig for at forlade det britiske kongehus, har de flere gange ytret sig ganske kritisk om institutionen. Blandt andet i et stort anlagt interview med Oprah Winfrey.

Men siden dronning Elizabeths død, har der, i hvert fald udadtil, været samlet front mellem parret og det britiske kongehus.

Hertuginde Meghan Markle og prins Harry gik således og ud sammen med prins William og prinsesse Kate foran Windsor Slot i sidste uge, hvor de talte med sørgende briter og så på de mange blomster til ære for dronning Elizabeth.

Det var første gang i mere end to år, at de to par blev set sammen offentligt.