Amerikansk astronaut havde ikke længere samme DNA som hans tvillingebror, da han kom tilbage fra rumrejse.

De enæggede-tvillinger Scott og Mark Kelly blev i 2015 en del af et eksperiment, der skulle måle, hvad der sker med kroppen, når man opholder sig i rummet. Det skriver NASA i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.

Astronauten Scott Kelly blev sendt på en mission til rumstationen ISS, hvor han opholdt sig i 11 måneder.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor får man sidestik?

Da han vendte hjem til Jorden igen, sammenlignede forskere hans DNA med broderen, Mark Kellys, for at undersøge, hvordan rejsen til rummet havde påvirket Scott Kellys krop.

Undersøgelserne viste blandt andet, at Scott Kellys telomer, der bestemmer levetiden på et menneskes celler, var blevet ændret og forlænget, og at han havde været udsat for stress.

Læs mere om det i denne artikel på Videnskab.dk: NASA-tvilling hjemme fra rumeventyr: Nu er han yngre end sin bror.

Derudover havde »Kellys knogler, muskler og sanser ændret sig« efter rumrejsen, skriver DR.

Nu konkluderer forskerne i en pressemeddelelse fra NASA, at 7 procent af Scott Kellys gener stadig ikke er vendt tilbage til normalen efter hans retur til Jorden, hvilket blandt andet har negative konsekvenser for hans immunforsvar og iltoptag.

Læs mere på Videnskab.dk:

Strækker penis lidt længere

Hvordan ser mennesket ud om en million år?

Hvad er meningen med livet?