Den berømte T. rex havde formentlig en topfart på godt 20 kilometer i timen, viser nye fossil-studier. Meget mere ville dens skelet slet ikke kunne holde til.

Jurassic Park ville formentlig være mindre dramatisk, hvis Steven Spielberg skulle rette sig efter konklusionen på et nyt studie.

Den frygtindgydende Tyrannosaurus rex kunne nemlig slet ikke sprinte afsted, som den ellers gør i mange af filmens scener, men højest bevæge sig i et tempo på godt 20 kilometer i timen, konkluderer britiske forskere fra University of Manchester.

Det skriver sciencealert.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Gigantisk: En af universets største strukturer opdaget

For at nå frem til fortidsdyrets tophastighed har forskerne bag studiet skabt en detaljeret computermodel, der analyser de drej og vrid, som påføres forskellige dele af skelettet. Derefter har de CT-skannet dinosaurfossiler.

Og hastigheder på over 27,7 kilometer i timen ville altså have overskredet grænserne for, hvad Tyrannosaurus rex's knogler kunne holde til, viser forskernes beregninger. Det har altså været dinosaurens absolutte tophastighed, hvilket er markant langsommere end verdens hurtigste menneske, Usain Bolt, der når op på 44 kilometer i timen.

Læs mere på Videnskab.dk: Pas på: Her er turistlandene med flest resistente bakterier

Det nye studie er dog langt fra det første, som forsøger at udregne den store dinosaurs tophastighed. Det har nærmest været en besættelse for nogle palæontologer, som i årtier har debatteret, hvorvidt T. rex var en sprinter eller ej.

I starten af 2016 vurderede et canadisk forskerhold faktisk, at Tyrannosaurus rex var lidt af en snegl, der højst kunne løbe med otte kilometer i timen.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hjerneimplantat gør ’tabermus’ til kampmus
Forskere raser mod Politiken efter forsvar af Ninka-indlæg
Forskere undres: Hvorfor skaber dette billede ubehag?