Hvis man som investor har gået og ventet på det årlige januarrally, så er man blevet godt skuffet. Økonomisk Ugebrev konkluderer nu, at det ikke kommer i år. Her forklarer chefredaktør Morten W. Langer forklarer her, hvorfor det nye år er startet meget uroligt og nervøst.

Det helt store spørgsmål er, om de seneste dages negative markeder blot er en mindre negativ korrektion, som næsten er overstået nu. Eller om vi har set starten på en større og længerevarende nedtur.

Få eksperternes aktietip på din telefon - prøv Økonomisk Ugebrev for kun 1. kr.

Før vi kommer med vores endelig bud på dette spørgsmål, vil vi gennemgå, hvad vi ser af vigtige signaler: Og så skal vi understrege, at verden hele tiden ændrer sig, og derfor kan de signaler, vi kigger på, også hurtigt ændre sig. Men med denne disclaimer i baghovedet, ser vi dette billede:

For det første har risikoindikatoren for europæiske erhvervsobligationer, iTraxx Crossover, godt nok signaleret, at de store investorer er begyndt at tage risiko af bøgerne, men risikoopfattelsen har kun ændret sig en lille smule, altså indtil nu. Så ikke noget stort blinkende advarselssignal herfra.

For det andet ser vi nogenlunde stabile rentemarkeder med svagt stigende obligationsrenter. Vi tolker dette som et signal om, at markedet ikke forudser en stor makroøkonomisk nedtur, måske snarere tværtimod.

For det tredje ser vi stadig det amerikanske krak indeks, skew, blinke rødt, men ikke helt så stærkt som tidligere. Mange store investorer ser fortsat stor risiko for et krak-lignende nedbrud, men andelen er nedadgående. Og det tolker vi som et signal om, at den igangværende negative korrektion måske nærmer sig en bund. Høje værdier på skew har meget ofte været et godt forvarsel om, at der lå negative tider forude på aktiemarkedet.

For det fjerde ser vi under overfladen en rotation ud af meget høj risiko, herunder høje værdiansættelser på de bedste papirer og ikke mindst illikvide mindre overvurderede selskaber. Vi tror tiden er til, at der sker et flow af kapital fra de meget højt prissatte aktier over i billigere turn around aktier eller i valueaktier.

For det femte har 94 procent af 184 S&P 500 selskaber, der aktuelt har aflagt 4. kvartalsregnskaber, præsteret bedre end analytikerne havde forventet. Det burde have sparket aktiemarkederne markant opad. Så nedturen er altså ikke drevet af regnskabsskuffelser. I virkeligheden er det et ekstremt bekymrende signal, at markederne korrigerer så kraft ned, samtidig med at vi er i en solid regnskabssæson.

Prøv Økonomisk Ugebrev FORMUE med handelsbeskeder på SMS og mail. Første måned 1 kr.

Vores bundlinje er, desværre, at den igangværende korrektion langt hen ad vejen er stemningsdrevet, men måske også starten på opgøret med de oppumpede værdiansættelser, som centralbankernes pengeudpumpninger står bag.

Hvis vi har ret i, at de finansielle markeder allerede nu begynder at indarbejde centralbankernes tilbagetrækning, kan det gå meget galt. Indtil videre er det blot en hypotese hos os. Men hvis den foldes ud, så står vi foran svære tider.

Og så skal det bemærkes, at det amerikanske aktiemarked, som også styrer retningen på europæiske og danske aktier, dykkede kraftigt fredag aften. Med mindre der kommer et meget stærkt comeback mandag morgen, kan vi stå foran fortsat negative aktiemarkeder de næste uger. Vi opdaterer vores syn på sagen mandag formiddag.

Vores konklusion er: Indtil videre tror vi på en korrektion ned, som nok ikke har fundet sin bund endnu. Men vi tror, at den er indenfor rækkevidde. Men vi vil på ingen måde udelukke, at vi står foran en længere drastisk nedtur på aktiemarkederne. Aktuelt ser vi 70 procent sandsynlighed for en korrektion, og 30 procent sandsynlighed for en dyb længere nedtur.

Ugens vindere: Efter en opjustering sprang Ambu-aktien i denne uge op med 22 procent, godt hjulpet af et short squeeze, hvor shortfondene følte sig tvunget til at købe aktier for at nedbringe deres risiko. Det kan antageligt holde aktien oppe et stykke tid fremad. Andre vindere var Chr. Hansen, ISS og Novozymes, altså defensive papirer, som ikke er overdrevent højt prissatte, men hvor der kan spekuleres i et turn around.

I den anden ende af skalaen var der store hug til en stribe mindre selskaber, som har været spekuleret op i himmelråbende urealistiske værdiansættelser. Men også nogle af de større aktier, hvor kursstigningerne er løbet meget hurtigt, blev sat markant med, blandt andet cBrain, A.P. Møller-Mærsk og RTX.

Også de fleste andre store aktier, blandt andet Novo Nordisk, Genmab, Vestas, Ørsted og bankerne er sat ned 4-8 procent. Der var altså kursfald over hele linjen, så meget tyder på, at de store investorer arbejder sig hen mod en generel reduktion af risikoprofilen.

Prøv Økonomisk Ugebrev FORMUE med handelsbeskeder på SMS og mail. Første måned 1 kr.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også