Kom helt ind bag kulisserne på Danmarks første sitcom – og få alle de sjove anekdoter og overraskende historier fra folkene, der stod bag.

Da »Huset på Christianshavn« i 1970 blev sendt første gang, var der nok ikke mange, der havde regnet med, at serien stadig ville blive genudsendt mere end 50 år senere. Ikke desto mindre kan du stadig støde på flyttemand Olsen, dyrehandler Clausen, Emma fra Rottehullet, viceværten Meyer og alle de øvrige karakterer, når serien igen og igen løber over skærmen.

Nu får du tilmed mulighed for at komme helt ind bag kulisserne på en af Danmarks mest populære og folkekære tv-serier. Forfatterne Jacob Wendt Jensen og Christian Monggaard har endevendt arkiverne og talt med mere end 40 mennesker, der arbejdede på serien. Resultatet er en unik fortælling om det første store samarbejde mellem tv- og filmbranchen – spækket med fyldige portrætter af skuespillerne, instruktørerne og forfatterne, sjældne fotos fra tilblivelsen af serien samt aldrig før offentliggjorte breve, kontrakter og skitser.

Resultatet er en stor, flot og gennemillustreret bog, som sender læseren på en nostalgisk og morsom tidsrejse.

Superstjerner på rollelisten
Ordet »folkekær« kommer virkelig til sin ret, hvis man ser på listen over medvirkende i »Huset på Christianshavn«. Det var tidens allerstørste superstjerner, der gav rollerne liv – og det er måske en del af forklaringen på den langvarige succes.

Poul Reichhardt, Arthur Jensen, Helle Virkner, Paul Hagen, Kirsten Walther, Bodil Udsen, Ove Sprogøe, Lis Løwert, Willy Rathnov og Finn Storgaard var nogle af de faste karakterer, men ser man på birollerne, sender det tankerne i retning af en lidt nyere tv-succes – nemlig »Matador«.

Der var nemlig små og lejlighedsvise optrædener fra navne som Jørgen Buckhøj, Holger Juul Hansen, Vera Gebuhr, Sonja Oppenhagen, Elin Reimer, Morten Grunwald  ogAxel Strøbye.

Klik her og bestil dit eksemplar af bogen »Huset på Christianshavn«

Se eller gense alle afsnit gratis hos DR

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også