Du behøver ikke kaste hel opsparingen efter Apple, Sony eller Samsung for at få en god smartphone. Kinesisk opkomling til næsten halv pris overrasker positivt.

Topmodellerne fra alle de store smartphone-producenter er landet og det er på tide at finde ud af, hvilke der er de bedste. Det er fem androider mod et enkelt æble, og konklusionen er klar: Der er ikke nogen grund til at gå efter de kendte og typisk dyre navne, for en kinesisk opkomling har på rekordtid halet ind på feltet, til trods for, at den er markant billigere.

Et tæt løb

Magasinet iNPUT har haft seks topmodeller fra Apple, HTC, Huawei, LG, Samsung og Sony på testbænken – og det er en virkelig tæt kamp. Det klassiske derby mellem Samsung og Apple ender uafgjort på point, men Samsung løber alligevel med sejren fordi S6’eren er nyere, med alt hvad dertil hører. Den har hurtigere processor, mere lagerplads og mere krømmel - for eksempel trådløs opladning. Selv om iPhone 6 er en fremragende telefon, så virker den en kende bedaget ved siden af S6’eren.

Kinesisk opkomling

Har du derimod ikke lyst til at smide mere end fem tusinde kroner på disken for en mobiltelefon, så er  kinesiske Huaweis P8 et pokkers godt bud. Man plejer at kunne kende forskel på billige og dyre telefoner på design og byggekvalitet. Men med P8 ændrer Huawei på den forestilling om, hvordan tingene hænger sammen.

Læs hele testen hos magasinet iNPUT

Du kan læse mere om ny teknologi i magasinet iNPUT - det er 100 procent gratis til tablets og telefoner.
Her til iOS og her til Android.