Mobilen er nærmest uundværlig i håndbagagen, når sommerferien går sydpå. Og rigtig mange danskere har, med gratis roaming fra teleselskabet, næsten ubegrænset adgang til at lægge feriebillederne på instagram direkte fra solstolen.

Men ifølge it-sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab er det ikke uden risiko. Sidste sommer trådte nye regler i EU i kraft, og det betyder, at alle danskere har gratis roaming i deres mobilabonnement, når de rejser i EU.

Er du blev hacket under ferien? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Dog kan der være forskel på, hvor meget data man har til rådighed, og det kan få nogle til at spejde efter gratis wifi. Og blandt andet hér man skal være varsom.

Nordisk direktør i Kaspersky Lab, Leif Jensen har 8 gode råd til ferien (artiklen fortsætter under boksen):

It-sikkerhedsekspert hos CCIS, Peter Kruse, er enig i Kaspersky Labs sikkerhedsråd. Han mener dog ikke, at USB-stikket er til stor fare, da der skal mere omstændig hacking til, og den type angreb vil i højere grad være målrettet en enkeltperson, som har nogle informationer, man vil spionere på.

Er man urolig, så kan man dog få fat i et 'Usb-kondom' som sørger for, at stikket ikke giver adgang til telefonen, men kun lukker strøm ind.

Han tilføjer i øvrigt, at man ikke skal tro sig sikker, hvis man låner hotellets computer eller går på netcafé, for der kan være plantet noget på maskinen, der opsamler personlige oplysninger.

»Jeg vil opfordre til ikke at have alt for meget tillid til den slags computere, for der er næsten en større risiko forbundet med det, hvis du for eksempel logger på netbank. Det er noget, vi ser rigtig meget af. Så bliv endelig på telefonen, men brug roaming,« siger han.

Peter Kruse selv har altid bluetooth og wifi slået fra, når han rejser ud over landets grænser, og det vil han gerne anbefale.

»Og skal man på nettet, så brug hotellets wifi, men vær helt sikker på, at det ér det rigtige, du logger på,« siger han til BT.

Er du blev hacket under ferien? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.