Cinemaxx åbner Nordens første IMAX-biograf i København sidst i april måned.

"Se en film. Eller vær en del af den." Sådan sælger IMAX sin biografoplevelse i en trailer (se den hos iNPUT) (http://www.inputmag.dk/koebenhavn-faar-imax-biograf/), og nu kan danskerne snart selv bedømme rigtigheden af den påstand. Cinemaxx har nemlig indgået en aftale om at bygge den første IMAX-biograf i Norden - og den kommer til at ligge i København.

IMAX er en "pakkeløsning" der kræver meget høje kvalitetskriterier; fra det særlige kolossale høje, buede lærred til særlige projektorer og lyd. Men selv stolene, man sidder i, skal godkendes af IMAX - de skal nemlig være specielt luksuriøse.

IMAX-biografen bliver en del af Cinemaxx-biografen på Fisketorvet i København og skulle stå færdig allerede den 23. april - klar til premieren på 'Avengers: Age of Ultron'. Udover 'Avengers: Age of Ultron' kan vi i 2015 glæde os til en masse andre storfilm, der vises i IMAX - bl.a. 'Star Wars: The Force Awakens', 'Jurassic World' og 'Mission: Impossible 5'.

Den nye IMAX-sal i København får 550 luksussæder og et lærred på over 250m2 og erstatter den tidligere sal 1 i CinemaxX København, der havde 750 pladser.

Se en introduktion til IMAX-teknologien her.