Instagram har adopteret en central funktion fra Facebook-appen Messenger.

Instagram har opdateret deres ‘Direct’-chat og det er ikke svært at se, hvor det Facebook-ejede sociale medie har hentet inspiration fra, skriver The Verge.

Instagrammers kan nemlig nu følge med i, hvem der er aktive og hvornår, på samme måde som det er muligt med besked-appen Messenger.

Det er heldigvis ikke alle dine fans og resten af Insta-universet, der kan se, hvor længe du bruger på appen. Kun folk du følger, eller har skrevet med gennem Direct, kan se hvornår, du er aktiv.

Er du knap så vild med tanken om, at folk kan følge med i din døgnrytme? Så kan du nemt slå funktionen fra i indstillinger.

Facebook købte Instagram for seks milliarder kroner i 2012 - et godt købt, da Instagram i dag vurderes til 300 milliarder kroner. Siden købet har de brugt Insta til at overtage Snapchats position, blandt andet ved at kopiere ‘Stories’-funktionen.