Chancen for at du mader din baby med sutteflaske er stor. Så er du muligvis også klar over, at det er en af de mest almindelige årsager til at babyer får huller i tænderne. Dette kan dog undgås ved at være opmærksom på nogle få ting.

Årsager til huller i tænderne

Huller i tænderne opstår, når et barns tænder ofte er udsat for sukkerholdige væsker i lange perioder ad gangen. Som regel gennem længere tids madning med mælk (inklusiv bryst-mælk), modermælkserstatning, saft eller juice ved sengetid eller eftermiddagsluren.

Sådan undgår du huller i tænderne hos din baby


-
 Anvend aldrig en sutteflaske som sut.

- Forsøg så vidt muligt ikke at lægge dit barn til at sove med sutteflaske. Hvis det bliver nødvendigt så sørg for at flasken indeholder vand i stedet for mælk, juice eller modermælkserstatning.

- Giv ikke dit barn en sut der er blevet dyppet i honning eller sukker.

Sådan plejer du dit barns gummer


Børst forsigtigt dit barns gummer efter hver madning ved hjælp af vand eller babytand- og tandkødsrens som påføres en babytandbørste med bløde børstehår. Du kan også vælge at tørre babyens gummer med en blød, fugtig vaskeklud eller et stykke gaze. Mange mennesker ved ikke, at man ikke behøver at vente indtil den første tand viser sig for at forebygge huller i tænderne. Faktisk bør man sørge for at give sit barn en god mundhygiejne lige fra fødslen af, da et sundt tandkød også giver sunde tænder.


VIND med Oral-B
Vil du være med i lodtrækningen om at vinde et gavekort på 10.000 kr. eller en elektrisk tandbørste fra Oral-B, så klik her.