Hver vinter er der mange udbrud af roskildesyge, influenza og andre sygdomme. Her følger en kort guide til, hvordan du undgår du de værste af slagsen.

Gode hygiejneråd for at undgå norovirus ved buffeten:

Gæsten

• Vask hænderne grundigt, inden du går til buffet'en.

• Vask hænderne grundigt efter toiletbesøg.

• Brug tænger og skeer til at tage maden med, og sig det til køkkenet, hvis tagtingene er faldet ned i skålen.

• Hold om brødet med et klæde, når du skærer det.

• Tag en ny tallerken ved en ny portion.

• Hold dig fra buffet'en, hvis du er syg med opkast eller diarré - du smitter andre.

I køkkenet

• Der skal være lange tænger og skeer i skåle og på fade. Tagting må ikke kunne falde ned i skålene.

• Der skal være et stramt klæde om brødet, som spisegæsten selv skærer.

• Når et fad er tomt skiftes hele fadet med et nyt fad og nye tagting. Man må ikke fylde ny mad op i rester.

• Det er godt at dosere maden, så det ikke er nødvendigt at genbruge madrester fra buffet dagen efter.

• Letfordærvelige madrester skal varmebehandles ved mindst 75 grader inden evt. genbrug.

Buffet'en skal være overvåget, og der skal være procedurer for hvordan det foregår