Vi sender den sidste udsendelse fra B.T. og det gør vi i Salonen foran et publikum og med fire veloplagte mænd i panelet.

Jonas Kuld Rathje, Jakob Steen Olsen, Kristoffer Eriksen og Thomas Heurlin skal snakke med om vilde afsløringer om Will Smith, Lea Korsgaards private forhold til Barbara Bertelsen og en udskældt dokumentar på TV 2 om et sindssygt LSD-eksperiment. 

Der er også nyt om Kong Carl Gustaf, Kåre Quist og ikke mindst Genoveva Casanova, hvis møde med kronprinsen i Madrid har sendt hende i flyverskjul. 

I programmet løfter Ditte Okman også sløret for, hvor Danmarks bedste sladdermagasin nu flytter hen.

Se med kl. 14 og husk, at du kan sladre med ved at sende en sms til programmet på 42 42 03 21. Begynd din besked med ‘BT’ og herefter et mellemrum.

Din vært er Ditte Okman og i panelet sidder Jonas Kuld Rathje, Jakob Steen Olsen, Kristoffer Eriksen og Thomas Heurlin.

Programmet produceres af Sarah Bech, Alex Brøndbjerg og Kasper Riising.