Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Philip Faber bliver til sommer far til sit andet barn.
Og det er naturligvis en lykkelig hændelse for den 38-årige dirigent og DR-kendis – han og hans kone har bare ét problem.
Det fortæller han med et grin i fredagens udgave af 'Det, vi taler om'.
Sammen med sin tre år yngre kone, operainstruktøren Selma Mongelard Faber, har han i forvejen sønnen August.
Og det var vigtigt, at sønnen fik et navn, der også kunne udtales på fransk, da halvdelen af Selma Mongelard Fabers familie stammer fra Frankrig.
Det samme gør sig gældende for det næste barn – og det er et stort benspænd for Phillip Faber.
»Alle navne, jeg kommer med, kan Selma bare stemme ned og sige: 'Det kan man ikke hedde i Frankrig'. Og jeg ville jo gerne have sådan nogle hipsternavne som for eksempel Svend,« siger han og forsøger at udtale det med en form for fransk accent:
»Svang.«
Og den går jo ikke, som han siger.
Parret kender endnu ikke kønnet på den kommende sommerbaby.