Ren fascination eller tv, der gør os klogere - laver DR for meget reality? Det buldrer og brager af skandaler, læk og hemmeligheder i dansk politik - hvad skal der blive af Alternativet og hvad siger angrebs-mail egentligt om S?

Bølgerne går højt, når manden bag et for nyligt ganske omdiskuteret tv-program, "Cougarjagt" på DR3, Thomas Heurlin diskuterer med resten af panelet, om den slags er reality eller dokumentar/reportage.

Og så kommer Marlene Weybøll, der er caster på en række programmer forbi - for hvordan passer man godt nok på sine medvirkende, og hvordan bliver de erklæret 'egnede' i første omgang?

I anden time er der god plads til politik, for sikke det går for sig på Borgen i øjeblikket.

Panelet diskuterer med politisk kommentator Søs Marie Serup om Alternativets perlerække af problemer, lige fra en højtråbende og angiveligt grænseoverskridende ny forperson og om orkestreret angreb fra folketingsgruppen i Å.

Og apropos angreb, så kan du også høre en hel masse om Socialdemokratiets lækkede mail midt i en forhandling, der må sige at få deres opfordring til mindre 'Christiansborg-fnidder' til at klinge lidt hult.

Plus Mai Manniche, Britta Nielsen og et farvel til et Melodi Grand Prix-crush.

I panelet hos vært Ditte Okman er Thomas Heurlin, Anna Thygesen, Jakob Steen Olsen og Søs Marie Serup.