»Jeg ville ikke direkte spørge, om det var en del af undervisningen, at det skulle ske – det tror jeg dog ikke.«

Sådan lød journalist Poul Pilgaards berømte sidste ord i 'Det, vi taler om', inden en sag om hærværk på Det Danske Kunstakademi fredag tog en overraskende drejning.

Poul Pilgaard var i B.T.s podcast-studie for at tale om den mystiske sag, som han de seneste uger har afdækket i Weekendavisen,

Den tog sin begyndelse, da en gruppe, der kalder sig 'Anonyme Billedkunstnere' lagde en video på hjemmesiden idoart.dk, hvor de fjerner en uvurderlig buste af Frederik V fra Kunstakademiets festsal på Charlottenborg og smider den i havnen.

By & Havn sender en dykker i vandet og hejser en statue af grundlæggeren af Kunstakademiet i København op af Københavns Havn fredag den 6. november 2020. Fredag morgen kom det frem at en anonym aktivistgruppe havde smidt statuen af Frederik V. i havnen. Busten af Frederik V står normalt på Kunstakademiets Billedkunstskoler.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
By & Havn sender en dykker i vandet og hejser en statue af grundlæggeren af Kunstakademiet i København op af Københavns Havn fredag den 6. november 2020. Fredag morgen kom det frem at en anonym aktivistgruppe havde smidt statuen af Frederik V. i havnen. Busten af Frederik V står normalt på Kunstakademiets Billedkunstskoler.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

Der er tale om en buste i gips udført af den franske billedhugger Jacques-François-Joseph Saly, som i 1754 blev rektor for kunstakademiet.

Ifølge videoen var der tale om en happening, som skulle 'talesætte de måder, hvorpå kolonitiden er usynliggjort', selv om den 'stadig har direkte konsekvenser for minoritetsgjorte mennesker'.

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, har siden været ude at fordømme kunstprojektet.

»Viser det sig, at det er studerende fra Kunstakademiet, der står bag hærværket, har jeg tillid til, at akademiet bruger de disciplinære tiltag, de har til rådighed. I mine øjne er det ikke foreneligt med at være studerende på en institution, at man samtidig øver hærværk på den,« lyder det fra næstformanden.

By & Havn sender en dykker i vandet og hejser en statue af grundlæggeren af Kunstakademiet i København op af Københavns Havn fredag den 6. november 2020. Fredag morgen kom det frem at en anonym aktivistgruppe havde smidt statuen af Frederik V. i havnen. Busten af Frederik V står normalt på Kunstakademiets Billedkunstskoler.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
By & Havn sender en dykker i vandet og hejser en statue af grundlæggeren af Kunstakademiet i København op af Københavns Havn fredag den 6. november 2020. Fredag morgen kom det frem at en anonym aktivistgruppe havde smidt statuen af Frederik V. i havnen. Busten af Frederik V står normalt på Kunstakademiets Billedkunstskoler.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

For selvom det ikke lykkes Poul Pilgaard at opklare, hvem 'Anonyme Billedkunstnere' er, så giver en kursusbeskrivelse ham en begrundet mistanke om, at det er skolens egne elever, der står bag – tilskyndet af en underviser på skolen, fortæller han i 'Det, vi taler om'.

En af akademiets egne lærere Katrine Dirckinck-Holmfeld leder nemlig et kursus, hvis beskrivelse indeholder flere sætninger, som går igen i Anonyme Billedkunstneres video. Poul Pilgaard har derfor, forgæves, forsøgt at få hende til at forholde til til hærværket.

»Hun bad mig sende mine spørgsmål på mail, det gjorde jeg mandag, og hun har ikke svaret på dem endnu,« siger han i podcasten.

»Jeg ville gerne spørge' Er du bekendt med, at nogle af dine studerende er dem, som har gennemført det her?' Det er jo politianmeldt af flere politikere, og Akademiraadet, der ejer busten, så det ville være et relevant spørgsmål.«

By & Havn sender en dykker i vandet og hejser en statue af grundlæggeren af Kunstakademiet i København op af Københavns Havn fredag den 6. november 2020. Fredag morgen kom det frem at en anonym aktivistgruppe havde smidt statuen af Frederik V. i havnen. Busten af Frederik V står normalt på Kunstakademiets Billedkunstskoler.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
By & Havn sender en dykker i vandet og hejser en statue af grundlæggeren af Kunstakademiet i København op af Københavns Havn fredag den 6. november 2020. Fredag morgen kom det frem at en anonym aktivistgruppe havde smidt statuen af Frederik V. i havnen. Busten af Frederik V står normalt på Kunstakademiets Billedkunstskoler.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

Siden er det kommet frem, at Poul Pilgaard var helt på gale spor. Og så alligevel ikke.

Det var nemlig kursus-leder Katrine Dirckinck-Holmfeld, der selv smed busten i havnen.

Det indrømmede hun i Politiken fredag eftermiddag, mens Poul Pilgaard sad og sendte 'Det, vi taler om' live på bt.dk.

»Det var mig, der tog initiativet. Det var mig, der tog busten fra soklen i akademiets festsal. Og det var mig, der skubbede den i havnen,« siger den 39-årige kunstner og leder af Institut for Kunst, Skrift og Forskning ved kunstakademiet til Politiken.

»Jeg har måttet indse, at det ikke fører til en god diskussion, hvis man er anonym.«

Katrine Dirckinck-Holmfeld står ved sin happening samt dens budskab.

Hun er nu blevet bortvist fra sin stilling på akademiet.

Hør mere om den spegede sag i ugens 'Det, vi taler om' i toppen af artiklen, hvor Poul Pilgaard også fortæller, hvorfor den nu bortviste institutsleders happening 'er noget vrøvl', som ikke har hold i virkeligheden.