Kvindemuseet har valgt at skifte navn.
Et flertal i bestyrelsen blev den 4. december enige om at skifte navn, så det fremover skal hedde Kønsmuseet.
Det sker for at følge med tiden, er udmeldingen, da museet allerede i 2016 valgte at favne bredere, så de nu ikke kun omfavner kvinders kulturhistorie, men også kønnenes kulturhistorie. Dialogen om ligestilling handler nemlig ikke kun om kvinder - det er noget, vi er fælles om, forklarer museumsdirektør Julie Rokkjær Birch.
Det har vakt stor debat, hvor nogle mener, at det er et knæfald for identitetspolitikken mens andre mener, at det underminerer et territorie, som kvinderne havde tilkæmpet sig.
Men i podcasten 'Det, vi taler om' er der udbredt forståelse for beslutningen.
Her er der tre tommelfingre op for at træffe en rettidig beslutning, som panelet mener skildrer virkelighedens udvikling.
»Jeg synes blot, at det er en moderne måde at se kvindesagen på. Netop fordi jeg mener, at det ikke isoleret set er et kvindespørgsmål. Det er et problem for os alle sammen, som vi alle skal være med til at løse. Kvindemuseet hænger fast i en lidt tung 70'er-feminisme. Det var vigtigt dengang, at få et kvindemuseum. Men nu er der bare andre ting, der er mere presserende,« siger Jakob Steen Olsen.
Anne Kirstine Cramon bakker ham op og uddyber, hvordan hun mener, at feminisme efterhånden har fået sig et dårligt og nærmest skadeligt ry:
»Feminisme har fået et dårligt brand. Feminisme er noget ekstremt, helt yderliggående, handler om nogle helt latterligt små ting, og ellers er der hele tiden nogen, der ødelægger det for alle andre, så store dagsordener ikke kommer på tapetet,« siger hun og binder sløjfe med ordene:
»Jeg synes, det er mega fedt med navneskiftet. Det markerer jo bare en ny tid, vi er bare et andet sted.«
Hele debatten kan høres i podcasten, som er tilføjet øverst i artiklen.
