Forleden læste jeg i Politiken, at en balletchef ved statsoperaen i Hannover i Tyskland var blevet så fornærmet over en dårlig anmeldelse, at han til en premiere gik ned til kunstkritikeren bag anmeldelsen, startede et højlydt skænderi og endte med at række ned i sin inderlomme for at hive en stuetempereret hundelort op – vist nok lagt af balletchefens egen lille gravhund – og tværede den ud i ansigtet på kritikeren.
Det lyder jo lidt voldsomt. Ja, det lyder vel som et regulært overfald, og balletchefen blev da også fyret efterfølgende. Det er ikke desto mindre, hvad jeg selv har lyst til at gøre, ugentligt, når jeg kommer hjem og ser en – nogle gange to – hundelorte ligge foran min hoveddør!
Fortsæt uden at betale en krone
Få adgang til artiklen, vores nyhedsbreve og mange flere login-fordele.
Se mere
